Koncerter

Roskilde Festival 2013: Rewolmer, 30.06.13, Apollo Countdown

Skrevet af Signe Palsøe

Rewolmer leverede i sine bedste øjeblikke et virkningsfuldt modspil mellem inciterende basfigurer og jazzet og organisk percussion. Et kortere sæt med fokus på gruppens styrker havde dog været at foretrække.

Solen brød under Rewolmers koncert igennem det ellers tætte skydække, der havde domineret Roskilde Festivals første søndag. For mange ligesindede electronica-musikere ville lyset og varmen ikke være en ubetinget positiv tilføjelse til et sæt, hvor det kølige og maskinelle islæt spiller en helt central rolle. For Rewolmer var sagen dog en anden.

Gruppens electronica er temmelig alsidig. Med rungende, skarpe basfigurer, slæbende beats, luftige kvindevokalstumper og funky, hiphoppede ‘ah’-samples tog associationsstrømmen på rundtur til Burial og Massive Attack såvel som mindre lyssky slægtninge som Four Tet og Flying Lotus. Lige meget hvor mekaniske og fremmedgørende Jeppe Lauritzens basmønstre fremstod, skabte trommeslager Carl Alberts rytmer dog en lun organisk modvægt, der gennem størstedelen af koncerten var et diskret, om end livgivende og flot varieret indslag.

Kontrasten mellem jazzede percussionfigurer og skarpe, ugæstfri beat var et centralt element i koncerten. Yderligere understreget blev disse modpoler, når sangerinden Lotte Rose i enkelte indslag leverede vokalbidrag, der spændte over alt fra små, stakåndede hik til mod koncertens slutning at være det egentlige omdrejningspunkt i et usædvanligt soulet nummer.

Det var dog især mod disse afsluttende numre, at den fulde time i Rewolmers selskab kom til at virke en kende til den lange side. Mod afslutningen trak Alberts trommespil sig tilbage i lydbilledet og lod i stedet et dominerende, two-steppet beat drive koncerten i hus.

I forhold til at skabe udvikling fra det chilloutede udgangspunkt og sende publikum ud i de tidlige aftentimer med en sidste, mere kropslig bemærkning gav det mening. Alligevel var det synd, at de flotte og fængende rytmestrukturer, der havde farvet koncertens bedste øjeblikke, blev udvandet en kende i sættets afsluttende kvarters tid. En kortere seance med fokus på at kondensere Rewolmers stærkeste aktiver havde været at foretrække.

★★★½☆☆

Leave a Reply