Goldgoldgold – Hong Kong When it Rains
Se her har vi noget nyt, anderledes, elektronisk, grimt, smukt rock. Er der noget skønnere, end når man ikke kan placere musikken, men bare lader sig røre? Det sker i selskab med den nye udspil “Hong Kong When it Rains” fra danske Goldgoldgold.
Duoen består af brødrene August og William Hoffmann (sidstnævnte er bassist i Søn) og deres eksperimenterende, introverte projekt kaster lytteren ud i sfærisk synth, der brydes af rørende guitarfingerspil, som igen brydes af den let falske vokal, der bringer tanker til the golden wonder Elias Bender Rønnenfelt. Og sådan fortsætter det faktisk indtil nummeret mod slutningen helt dekonstrueres med rockede trommer i front, og drevne guitarer, der kulminere i et struposkopisk inferno af synth og lyde. Nummret mister dog aldrig sin røde tråd eller sjæl.
Musikvideoen er lavet af Jonatan Wejnold Nielsen, som læser på kunstakademiet i Bergen. Han skriver følgende om videoen:
»Videoen til tager udgangspunkt i et nedbrud af synsfeltet. Alt synes for tæt på, som en forceret minimalisme – en dyb refleksion, der er inkarneret i små dele af et større billede. Den digitale efterbearbejdning på de rå videoklip, er et forsøg på at skabe en digital abstraktion, som skal stå i kontrast til de geometriske abstraktioner der sker i animationen.«
Goldgoldgold kan opleves sammen med Faber på Stengade d. 6. december.
The Deadly Sons – Endless Good
Endelig noget gedigen dansk rock’ n roll – endda med garagetouch! Det danske band The Deadly Sons er klar med tunge, skramlede riffs, mens de synger om endeløs kærlighed.
Den nye single “Endless Good” handler om at give endeløse mængder af kærlighed til et andet menneske, som aldrig bliver tilfreds. Og videoen skal ifølge bandet netop beskrive kampen for den endeløse godhed. Nummeret er indspillet i Studie 73 sammen med produceren og musikeren Johan Lei Gellett, der også har produceret singlerne Money is the Beating og Strunge, som The Deadly Sons udsendte tidligere på året. Bandet er fascineret af Johan Lei Gelletts rå stil, som er kommet til udtryk i hans arbejde med Sort Sol, Baby Woodrose, Kira Skov og The Good The Bad.
Bandet startede som et projekt med tekster til rå skitser på en støjende guitar og obskure trommer i et meget tomt øvelokale på Nørrebro. Baggrunden var en lyst til at udtrykke sig upoleret og naivt og lave et moderne rockband med tråde tilbage til rå og punkede bands som Iggy Pop and The Stooges.
Og det lykkes The Deadly Sons rigtig godt med. Den ildvarslende intro med de tunge og repetitive riffs, den distortede vokal, der minder om rå Alex Turner dog med mere autenticitet og sjæl (og knap så meget pomade).
Over midten peaker nummeret med en bro af skramlende trommer, og det er højdepunktet – sammen med introen. Desværre afløses trommerne af hvinenede guitarer, som undertoegnede godt kunne have undværet. Nummeret slutter pludseligt og præcist, og heldigvis sidder man tilbage med en følelse af at blive ramt af noget storartet fra fortiden, som har kanaliseret sig om til noget nutidigt lydende. Bandet ligger sig i slipstrømmen af danske kolleger som De Underjordiske og Fribytterdrømme, men bringer noget nyt til bordet med den skramlede rock’n roll.
Bandets udsender endnu en single i starten af 2020.