Nyheder

Nyheder, nyheder, nyheder. Nye plader, koncerter, sideprojekter…

Nyheder

Dntel til Danmark i næste uge

I foråret udgav Jimmy Tamborello under sit alias Dntel det længe ventede album Dumb Luck, som Undertoners anmelder ikke var alt for begejstret for. Kort sagt kunne albummet ikke leve op til Dntels tidligere bedrifter og da slet ikke forgængeren Life Is Full of Possibilities. For alle med samme Dntel-præferencer er der nu gode koncertnyheder. Næste weekend kommer Jimmy Tamborello nemlig til Danmark og spiller to koncerter, hvor han spiller “some really old stuff and some really new stuff”. Koncerterne, der bliver laptopbaserede og altså uden et orkester, som nogle af Dumb Luck-sangene ellers kunne have lagt op til, foregår på Lab i København lørdag d. 8. september og et indtil videre ukendt sted i Århus søndag d. 9. september. Ifølge Dntels hjemmeside er det arrangørgruppen Pop Revo, der står for Århus-showet, men deres hjemmeside afslører intet. Vi lover at smide koncerten ind på vores koncertkalender, så snart spillestedet er på plads. I øvrigt har Tamborello sin tidligere label-kollega Nobody med på turnéen, og han spiller et sæt i både København og Århus.

Nyheder

The Lucksmiths udgiver sjældenheder

Twee-australierne får brug for et par cd’er til at samle b-sider, outtakes m.m. Er du til twee, er der ingen vej uden om The Lucksmiths. Den australske trio har siden 1993 spyttet vellydende puttenutte-guitarpop ud på en efterhånden betragtelig mængde plader. The Lucksmiths har en trofast fanskare. Heldigvis forstår trioen at pleje deres fans. Så til dig, der ikke ønsker at bruge alle spareører på at opkøbe singler, promotionudgivelser osv. på eBay, så er den væsentligt billigere løsning den kommende compilation, Spring a Leak. Udgivelsen samler 7″-singler, compilation-bidrag, live-numre, covernumre (af bl.a. The Magnetic Fields, The Modern Lovers, Bee Gees, The Ladybug Transistor, Boyracer og The Smiths) og tidligere uudgivede sange. Compilationen strækker sig over 2 cd’er og indeholder intet mindre end 45 numre i alt. Bandet lover på egen hjemmeside, at udgivelsen er klar i løbet af september måned via bandets eget Lost And Lonesome-label og det amerikanske indiepop-selskab Matinée. Læs også Undertoners anmeldelse af: The Lucksmiths: Where Were We? TracklisteCd1: 1. Falling Off of My Feet Again2. Point Being3. The Invention of Ordinary Everyday Things4. Synchronized Sinking (Radio Session)5. Postcard6. The Year of Driving Languorously (Radio Session)7. Even Stevens (Radio Session)8. There Is a Light That Never Goes Out9. Macintyre10. The Winter Proper11. Anyone’s Guess12. $3013. Get Well Now14. A Hiccup in Your Happiness (Radio Session)15. Deep Sea Diving Suit16. Punchlines (Live)17. Snug (Alternate Version)18. I Prefer the Twentieth Century (Hydroplane Remix)19. To Absent Votes20. Make a Wish21. Smokers in Love (Live)22. Are You Having a Good Time?!?! Cd 2: 1. From Macaulay Station2. I Started a Joke3. Once Again4. How to Tie a Tie (Pipas Remix)5. Rushes of Pure Spring6. Rue Something7. Off With His Cardigan! (Radio Session)8. Camera-Shy (Live)9. Requiem for the Punters Club10. Yunta Hair11. Dignified and Old12. Caravanna (7″ Version)13. The Thought That Counts14. Up (7″ Version)15. Boat16. Broken Bones (Radio Session)17. Danielle Steel (Live)18. Dolly19. Shine on Me (7″ Version)20. Transpontine (Andrew Kaffer Remix)21. The Tichborne Claimant (Live)22. I’ve Got It and It’s Not Worth Having23. Your Favourite Shirt (Demo)

Nyheder

Olesen-Olesen har fået nok af hinanden

Som vi kunne rapportere tilbage i december, har Peter og Henrik Olesen været i studiet hver for sig for at lave et nyt Olesen-Olesen-dobbeltalbum. Arbejdstitlen Kain og Abel har ikke ændret sig, og pladen er klar til at komme ud på butikshylderne og hjem i de små stuer d. 1. oktober. De to brødre har optaget hver sin plade, og under arbejdet har de fundet ud af, at det er på tide at lægge søskendesamarbejdet i dvale. “Foreløbig må 25 år sammen siges at være nok,” siger de to i en pressemeddelelse, der sætter en tyk streg under, at de bestemt ikke har tænkt sig at forlade musikverdenen: “Vi har begge lyst til at prøve nyt, arbejde med andre sangskrivere, komponister og musikere, med andre genrer, former og konstellationer – og først og fremmest netop ikke arbejde sammen.” På Kain og Abel har de to taget forskud på glæderne ved at arbejde sammen med andre. På Henriks halvdel af pladen optræder gæster fra bl.a. Pluto, Mikael Simpsons band Sølvstorm og Under Byen, mens storebror har fået hjælpende hænder af folk fra Learning From Las Vegas og Larsen and Furious Jane. På duoens Myspace-side kan man høre et nummer fra hver af de to plader.

Nyheder

El Perro Del Mar: Blog og ny video

Den svenske sangerinde El Perro Del Mar har fået en blog – og den smukkeste video til nummeret “Party”. Sarah Assbring, som er kvinden bag El Perro Del Mar, er i gang med at indspille opfølgeren til hendes smukke debutalbum. Det nye album udkommer sandsynligvis i begyndelsen af 2008 og har indtil videre fået titlen From The Valley To The Stars. Hendes arbejde kan følges på El Perro Del Mar-bloggen. Og så har instruktøren Emily de Groot lavet en fantastisk stemningsfuld video til nummeret “Party” fra debutalbummet. Google afslører ikke meget om Emily de Groot – videoen er ellers så dragende, at man får lyst til at vide mere om hende, og hvad hun ellers har lavet…

Nyheder

Mono samler op på sjældenheder

Japanske Mono har været et af dette årtusindes bedste postrockbands, i al fald når det gælder disciplinen ‘voldsomt støjende klimakser’. Det har de indtil videre demonstreret på fire fuldlængdeplader samt en betragtelig mængde mindre udgivelser. Nogle af de sidstnævnte er efterhånden svære at opdrive for overskuelige summer, og det har Nippon-kvartetten nu taget konsekvensen af ved at gøre opsamlingen Gone klar til udgivelse. Den udkommer 11. september på gruppens vanlige selskab Temporary Residence. Titelnummeret kan downloades hos Drowned in Sound, og hele tracklisten ser således ud: 1. Finlandia 2. Blackwoods 3. Yearning 4. Memorie dal Futuro 5. Due foglie, una candela… 6. Since I’ve Been Waiting… 7. Gone 8. Black Rain 9. Rainbow 10. Little Boy (1945-Future)

Nyheder

Soundtrack fra Eddie Vedder

Pearl Jam-forsangeren Eddie Vedder er klar med soundtracket til filmen Into the Wild. Første lyt er tilgængeligt på filmens hjemmeside og her nederst som mp3. “Hard Sun” er en coverversion af et nummer, som den canadiske musiker Gordon Peterson indspillede som Indio i 1989. På den originale version lægger Joni Mitchell korstemme til, mens Eddie Vedder får hjælp fra Sleater-Kinney-tøsen Corin Tucker. Soundtracket udkommer d. 18. september på J Records, mens filmen Into The Wild, der i øvrigt er instrueret af Sean Penn, har amerikansk premiere d. 21. september. Hard Sun (mp3)

Nyheder

Speaker Bite Me på efterårsturné

Speaker Bite Me må ligge lunt i svinget, når listerne over de bedste danske plader fra 2007 skal strikkes sammen om nogle måneder. Deres comebackalbum Action Painting fik i hvert fald ret så pæne ord med på vejen, da det udkom i marts. Her på siden hyldede vi pladen, og da kvartetten i juli indtog Odeon-teltet på Roskilde Festival, var på ny rigtig godt tilfredse – også med det spandexklædte Frihedsgudinde-look-alike-kor. Hvorvidt Solveig Sandnes og Anders Jørgen Mortensen fra KLoAK tager med, når Speaker Bite Me tager på Danmarksturné i slutningen af næste måned, vides endnu ikke. Til gengæld er Aabenraa for en gangs skyld kommet med på en turnéplan. Så nu kan folk i postområde 6200 godt sætte krydser i kalenderen fredag d. 28. september, hvor Speaker Bite Me spiller i Nygadehuset. Resten af turnéen forløber således: 27. september – Cafe Ørsted, Esbjerg 29. september – Post1, Odense 4. oktober – Voxhall, Århus 5. oktober – Studenterhuset, Aalborg 6. oktober – Fermaten, Herning 19. oktober – Templet, Lyngby 20. oktober – Forbrændingen, Albertslund 27. oktober – Pumpehuset, København 4. november – Stars, Vordingborg I øvrigt opfører Signe Høirup Wille-Jørgensen om et par uger sit Jomi Massage-album Skandinaviske klagesange live sammen med dirigenten Lars Møller og et stort jazzensemble. Sted: Copenhagen Jazzhouse. Dato: torsdag d. 13. september.

Nyheder

Aalborgs studenterhus fejrer jubilæum

Den nordjyske hovedstad holder fest med interessante bands. Studenterhuset i Aalborg holder jubilæumsfest lørdag den 15. september. Arrangementet foregår både udendørs på Gammel Torv fra kl. 15, og fortsætter så indenfor i Studenterhuset når mørket falder på. Thee Attacks Til festen spiller en række ikke helt kedelige bands. Under Byen leverer altid underfundig og storladen kunst, bysbørnene fra Thee Attacks står for garagerock som den lød i 60erne, hvorefter Highway Child træder videre ind i næste årti med vaskeægte 70er-rock – på årets Roskilde Festival væltede de ikke Undertoners anmelder omkuld, men de overbeviste ham dog om, at de er Danmarks uforfalskede rockkonger. På plakaten er desuden også Junkyard Productions, The Dub Collective, ’Club Vixen Galla’ samt Klangsystemets DJ Team. Hele baduljen er gratis for dig, der befinder dig i det nordjyske og gerne vil være med til at fejre Studenterhuset (og for den sags skyld også for alle jer andre). Se mere på Studenterhusets hjemmeside.

Nyheder

Stars udvider album med dvd

Stars udvider cd-udgaven af bandets nye album med en dvd. Som nogle måske kan huske, så gik der knap en uge fra Stars havde færdiggjort bandets nye album In Our Bedroom After The War og til albummet kunne købes på iTunes. Men til de tålmodige sjæle, der har ventet på albummets fysiske udgivelse, er der en belønning: Bandet har valgt at lade første tryk af cd’en ledsage af en 55 minutters dokumentarfilm, der følger bandet på turne i USA – blandt til den lukningstruede forlystelsespark Astroland udenfor New York. Albummet udkommer (som cd) d. 25. september. Traileren til dokumentarfilmen Are We Here Now? kan ses her:

Nyheder

Blomst-festival på Nørrebro lørdag

Det er lidt af en aften, arrangørgruppen Blomst har sat sig for at gennemføre i morgen aften, lørdag. Med teateret Kaleidoskop K1 på Nørrebrogade som ramme byder Blomst nemlig på intet mindre end 11 bands og velkomstdrinks for den nette sum af 80 kr. Ifølge festivalens program starter løjerne for alvor 18:30 med det helt vidunderligt navngivne kor (tror vi nok) Pretty Pretty Maids, der har hentet medlemmer hos det uregerlige og formfornyende larmerockband m.m. KLoAK. Derudover byder aftenen på optrædender fra Traening-sangerinden Marie Eline Hansen (under navnet Moko), anmelderroste Choir of Young Believers, Epo-555-bassisten Hans Emil Hansens soloprojekt Evil Death Machine samt kvartetten Lasse & Lasse, der består af tidligere Lake Placid-medlemmer og Lasse Herbst, der spillede trommer i Moon Gringo. Og ja, så er der altså seks navne mere på plakaten: Thulebasen Lamburg Tony Heimat Connective Den Fri Old Man Ester Louder Hvis du ikke er mæt bagefter, tager vi hatten af. Eller også er du bare kommet for sent til aftensmaden, som også er inkluderet i prisen.

Nyheder

Jonathan Richman gæster også Danmark

Den tidligere Modern Lovers-frontmands turneplaner inkluderer nu Århus For halvanden uge siden kunne vi fortælle, at Jonathan Richman tager på turne i Skandinavien til oktober. Samtidig måtte vi dog lægge lidt låg på glæden over den gode nyhed. Endnu havde ingen danske spillesteder lagt billet ind på at få Richman på deres program over efterårets koncerter. Det har Voxhall nu gjort, så Jonathan Richman indleder sin turne i Norden med en koncert i Århus den 1. oktober. Jonathan Richman udsendte sidst en samling naive kærlighedssange i 2004 med pladen Not So Much to Be Loved as to Love. Titelnummeret kan høres her

Nyheder

Konono N°1: Livealbum og københavnerbesøg

Det congolesiske orkester Konono N°1 udgiver et livealbum – og gæster København. Sidste gang, det københavnske spillested Global havde arrangeret en koncert med Konono N°1, gik der noget galt med orkesterets visum, og koncerten måtte aflyses. Nu er der så arrangeret endnu en koncert, der ifølge bandets belgiske selskab Crammed Discs bliver den 19. oktober. Konono N°1 udgiver desuden sidst i august albummet Live at Couleur Café, der er en koncert optaget i Bruxelles. Fem af de otte numre, der i alt varer godt en time, er hidtil uudgivne. Trackliste:1. Intro2. A.E.I.O.U3. Nsimba & Nzuzi4. Zey Isa Langa5. Kule Kule6. Mama Liza7. Mama Na Bana8. Outro

Nyheder

Okkervil River besøger Christiania

Verdensklassekonceptryttere kommer til staden Sidste år stod en række musik- og fodboldelskere i et slemt dilemma. Skulle man vælge at tage ind og høre Okkervil River spille numre fra deres mesterlige udgivelse fra 2005, Black Sheep Boy eller skulle man blive hjemme og se årets mest prestigefyldte klubfodbold-kamp, Champions League-finalen mellem Arsenal og Barcelona. Okkervil River-koncerten blev dengang en kort, men intens fornøjelse på grund af en omrokering, der betød, at amerikanerne pludselig blev en del af en ubalanceret dobbeltkoncert med Neko Case. Champions League-finalen blev et halvsløjt opgør, præget af et tidligt rødt kort og forsigtigt, taktisk spil fra to hold, der ikke rigtigt turde vinde. Nu er muligheden for revanche for alle dem, der fejlagtigt kom til at vælge fodbolden dengang. Det rockede americana-band vender nemlig tilbage til København torsdag d. 29. november, hvor de giver koncert på Loppen. Datoen betyder, at man allerhøjest vil kunne gå glip af en UEFA-cup-kamp, og udsigten til at høre numre fra såvel Okkervil Rivers solide bagkatalog blandet med nyt fra den helt igennem fremragende The Stage Names gør valget væsentligt lettere denne gang. Der er naturligvis et stykke tid til november, men imellemtiden kan man nyde Will Sheff og co. opføre “Our Life is Not a Movie Or Maybe” og glæde sig til det gode vinterselskab på Christiania.

Nyheder

Franz Ferdinand spiller Bowie på BBC-kompilation

Radiostationen BBC 1 fejrer 40 års fødselsdag med en kompilation, hvor et band spiller en sang fra hvert år siden 1967. Der er masser af neo-brit-pop på den massive trackliste, hvor blandt andet Franz Ferdinand spiller David Bowies “Sound & Vision”, Lily Allen forsøger sig med The Pretenders “Don’t Get Me Wrong” og The Gossip leger George Michael. Det nummer kan allerede nu ses (billederne er der nu ikke meget ved) og høres på YouTube – og også lige her: Tracklisten: 1967 – Flowers In The Rain (The Move) by Kaiser Chiefs 1968 – All Along The Watchtower (Jimi Hendrix Experience) by The Fratellis 1969 – Cupid (Johnny Nash) by Amy Winehouse 1970 – Lola (The Kinks) by Robbie Williams 1971 – Your Song (Elton John) by The Streets 1972 – Betcha By Golly Wow (The Stylistics) by Sugababes 1973 – You’re So Vain (Carly Simon) by The Feeling 1974 – Band On The Run (Wings) by Foo Fighters 1975 – Love Is The Drug (Roxy Music) by Kylie 1976 – Let’s Stick Together (Bryan Ferry) by KT Tunstall 1977 – Sound & Vision (David Bowie) by Franz Ferdinand 1978 – Teenage Kicks (The Undertones) by The Raconteurs 1979 – Can’t Stand Losing You (The Police) by Mika 1980 – Too Much Too Young (The Specials) by Kasabian 1981 – Under Pressure (Queen & David Bowie) by Keane 1982 – Town Called Malice (The Jam) by McFly 1983 – Come Back And Stay (Paul Young) by James Morrison 1984 – Careless Whisper (George Michael) by The Gossip 1985 – The Power Of Love (Huey Lewis & The News) by Pigeon Detetives 1986 – Don’t Get Me Wrong (The Pretenders) by Lily Allen 1987 – You Sexy Thing (Hot Chocolate) by Stereophonics 1988 – Fast Car (Tracy Chapman) by Mutya Buena 1989 – Lullaby (The Cure) by Editors 1990 – Englishman In New York (Sting) by Razorlight 1991 – Crazy For You (Madonna) by Groove Armada 1992 – It Must Be Love (Madness) by Paolo Nutini 1993 – All That She Wants (Ace Of Base) by The Kooks 1994 – You’re All I Need To Get By (Mary J Blige) by Mark Ronson 1995 – Stillness In Time (Jamiroquai) by Calvin Harris 1996 – No Diggity (Blackstreet) by Klaxons 1997 – Love Fool (The Cardigans) by Just Jack 1998 – Ray Of Light (Madonna) by Natasha Bedingfield 1999 – Drinking in LA (Bran Van 3000) by The Twang 2000 – The Great Beyond (REM) by The Fray 2001 – Teenage Dirtbag (Wheatus) by Girls Aloud 2002 – Like I Love You (Justin Timberlake) by Maximo Park 2003 – Don’t Look Back Into The Sun (The Libertines) by The View 2004 – Toxic (Britney Spears) by Hard-Fi 2005 – Father & Son (Yusuf & Ronan Keating) by The Enemy 2006 – Steady As She Goes (The Raconteurs) by Corinne Bailey Rae