Plader

Marissa Nadler: Songs III: Bird on the Water

Skrevet af Kasper Würtz

Marissa Nadler har med Songs III: Bird on the Water begået sit andet mesterværk i streg. Albummet består ikke kun af Nadlers foreløbigt fineste kompositioner og en opdateret klassiker. Det viser også en forfinelse af det gotiske element i amerikanerens melankolske folksange.

Det er ikke rigtigt til at komme udenom: Det nye årtusinde har med al tydelighed bevist, at der stadig er en række musikalske ligestillingskampe, der er værd at sætte under lup. Dette gælder ikke mindst i den genopblomstrende folkgenre, hvor der virkelig er ubalance, når det kommer til de helt store præstationer. Forklaringen synes dog at være ganske enkel og helt uden forbindelse til kønsmæssig dominans hos pladeselskaberne eller traditionspræferencer hos pladekøberne. Nej, det er simpelthen, fordi kvinderne for tiden er eventyrligt gode. Joanna Newsom, Josephine Foster og Meg Baird står alle blandt deres genres allerstærkeste kunstnere, og med Songs III: Bird on the Water cementerer Marissa Nadler for tredje udgivelse i træk sin placering blandt de bedste.

Der er sket en del siden 2005’s mesterlige The Saga of the Mayflower May, der for alvor gjorde musikelskere opmærksom på amerikanerens ekstraordinære sangskriverevner. Nadler mestrede allerede her sit udtryk, der tematisk synes at trække mere på Edgar Alan Poes gotiske noveller end på folkemusikkens middelalderlige myter. Den massive brug af rumklang fik desuden vokalen til at lyde, som om den var optaget i et af de forladte palæer, hvor Poes hovedpersoner ofte endte i ensomhed, opfyldt af tab.

Tabet og sorgen er fortsat dominerende på Nadlers nyeste udspil, men det gotiske udtryk er blevet forfinet igennem en række næsten usynlige tilføjelser til det ellers rene og akustisk guitarcentrerede lydbillede. Rundt omkring ligger forvrængede smålyde og ekkoende klokker, der i den grad øger den dystre uhygge, hvilket står tydeligst i den fabelagtige “Dying Breed”. Samtidig giver disse tiltag musikken en blæsende stoflighed som lagenet på et falsk spøgelse. Der er dog intet forlorent ved den fabelagtige åbner, “Diamond Heart”, der snildt skriver sig ind blandt årets smukkeste numre. Her er det ikke fordrejede mareridtslyde, der giver anledning til kuldegysninger, men derimod Nadlers gudeskønne vokal når hun sorgmodigt synger »But oh my lonely diamond heart / it misses you so well«.

Det er Espers’ Greg Weeks, som sammen med Nadler har produceret Songs III: Bird on the Water, og han sætter sit præg på pladen. Det hører man blandt andet på “Bird on Your Grave”, der i begyndelsen ganske tydeligt sender referencer til den fremragende “Yellow Lights” fra The Saga of Mayflower May. Nummeret får dog hurtigt sit eget liv, hvilket især skyldes Weeks’ signaturguitar, der hviner skingert og giver Nadler en tyngde, som hun aldrig har haft før. Det er befriende at høre, hvordan støjen bliver inkorporeret uden, at sangerinden mister grebet om sin egen komposition. Selv om Weeks sætter aftryk på udgivelsen, er denne indflydelse aldrig i fare for at overdøve Marissa Nadlers særegne udtryk.

Fascinationen af Leonard Cohen har folk-sangerinden aldrig lagt skjul på, og hun har flere gange optrådt med coverudgaver af den canadiske mesters sange. Med sin version af “Famous Blue Raincoat” er det dog første gang, at Nadler medtager et af disse covers på et af sine studiealbums, og det slipper hun umanerligt godt fra. Med sangens yderst personlige brevudtryk in mente, samt en afsender, der ligefrem staver sit navn i slutningen af sangen, er det bestemt ikke verdens letteste nummer at gøre til sit eget, men med sit skarpe fingerspil og æteriske vokal, så fornyer amerikaneren den blå nuance af ensomhed, der ligger i Cohens klassiker. Det er netop en af de ting, som Nadler er fantastisk god til: at give kunstigt åndedrag til de største klenodier i musikhistorien. Et andet eksempel herpå er hendes fornemme håndtering af Neil Young-perlen “Cortez the Killer” som følger med i download-form, når man køber den amerikanske udgave af Songs III: Bird on the Water.

Marissa Nadler tilføjer endnu en triumf til kvindernes efterhånden overfyldte pokalreol med dette melankolske mesterværk, der ikke kun viser nye sider af den betagende sangerinde, men som også demonstrerer den topform og alsidighed som folkscenen besidder for tiden. Songs III: Bird on the Water er mere end blot Nadlers fineste præstation indtil videre. Det er også den bedste udgivelse, som 2007 bød på.

★★★★★½

Deltag i debat