Plader

Klima: Serenades & Serinettes

Skrevet af Anna Møller

Angèle David-Guillou fra musikkollektivet Piano Magic udgiver andet soloalbum. Lyt til luftige serenader, hvor harmonisk dovne vokaler breder sig i et i forvejen fyldigt lydbillede.

Fransk/britiske Angèle David-Guillou er kvinden bag pseudonymet Klima, der på sit andet soloudspil fylder lydbilledet med en rig og orkestral instrumentalflade og æterisk sangstemme. Serenades & Serinettes er veludførte kompositioner med akustiske og småelektroniske elementer, hvor stram percussion og harmonisk gentagende rumklangskor både smitter med melankoli, apati og tilbagelænet veltilpashed. Den trist tilbagetrukne og sfæriske vokal indgår på linje med det øvrige lydlandskab og hænger og dæmrer indtagende og sløvt legende under en doven lydlig lanterne.

Det fyldige lydbillede holdes på de fleste numre imidlertid pænt friseret af David-Guillous til tider lidt for udsvævende vokal, for det, der kan synes tilbagetrukket eller indadvendt, kan også udvikle sig til at forekomme distanceret og i sidste ende uvedkommende – eller blot som en del af et baggrundstapet.

Sangerinden får på sit andet soloalbum assistance fra det London-baserede musikkollektiv Piano Magic i kraft af Glen Johnson og Jerome Tcherneyan, og David-Guillou indleder da også Serenades & Serinettes med en coverversion af “French Mittens”, der oprindelig er en Piano Magic-single fra 1998.

Visse steder mister jeg personligt interessen, når musikken opløses i en opgivende og indadvendt stemning, og generelt kan man godt savne variation på serenadealbummet. David-Guillou synger som oftest beroligende og luftigt, men nogle steder forsvinder melodi-interessen og sangens varige indtryk ud i selv samme luft. Det sker for eksempel i “I Will Remember You” og “Sing to Me”, hvor der i mine øjne mangler spræl eller bid for ikke at lulle lytteren i søvn i doven hypnose. Det er derfor lettende, når et nummer som “By My side” afsluttes med marchlignende trommer, alternativt fløjtespil og en skæv tekst: »I will break you in small parts over the lawn / a jar will be your home / and I will keep you by my side.«

Spræl findes i den grad også i et af pladens bedste numre, “In My Room”, der starter dragende med mørkt klaver og gentagende akustisk fingerspil. David-Guillous mildt sørgmodige vokal strækker sig hen over det pulserende bagvedliggende, og den tyngde, der findes i det mørkt alvorlige, fungerer perfekt i samspil til den klagende og samtidig luftige vokal. Teksten er umiddelbart simpel og naivt forpint, men strakt ud over den lydlige baggrund virker det potent energisk uden nogensinde fuldstændigt at indfri den dynamik, der ligger og lurer.

Man kan som lytter godt få lyst til at høre noget af den energi blive forløst og for et øjeblik forlade det undertrykte underspillede og mildt indadvendte, men det synes ikke at være det, der egentlig er Klimas pointe. Serenades & Serinettes forbliver dovent uforløst og lader lytteren om resten.

★★★★☆☆

Om skribenten

Anna Møller

Biografi:
Som så mange andre er jeg opvokset i et hippiehjem med en pladespiller og et par meter lp’er. Da jeg som barn og teenager selv fik lov til at styre pick-uppen, så var det Savage Rose, Beatles, Shit & Chanel, Kim Larsen & Bellami og Doors, der oftest kom på. Sådan kan man opdrages rent musikalsk uden overhovedet at have bedt om det. Da vi i gymnasiets første musiktimer skulle tage et nummer med, som vi syntes var fedt, havde de andre Eminems ”Stan” med, mens jeg havde ”Cowboys” med Portishead. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at de andres nummer fik langt den bedste respons. Min musiksmag bunder i en forkærlighed for de lagdelte og langstrakte toner, hvor vokal intensitet og velskrevet og ukonstrueret lyrik er klare darlings. Især det mørke og repetitive musiklandskab, der samtidig bevarer bevægelighed og hypnotisk nerve, er noget, der går lige ind.

Fem favoritalbums:
Portishead: Third eller s.t.
The Beatles: Abbey Road
Silo: Alloy
Neil Young: After The Gold Rush
The Band: s.t.

1 kommentar

Skriv et svar