Koncerter

Roskilde Festival 2017: AyOwA

Foto: PR
Skrevet af Morten Madsen

Danske AyOwA indtog søndag eftermiddag Countdown på dette års Roskilde Festival med beats, der stille og roligt rokkede de musikhungrende festivalsgængere i gang til søndag aftens strabadser. 

Som fluer om en velduftende hestepære har musikelskende festivalsgængere siden lørdag eftermiddag indtaget dyreskuepladsen syd for Roskilde og midlertidigt forvandlet den forhenværende kongeby til Danmarks fjerde største by. Dette års byudvidelse har dog været en noget smattet affære, og søndag eftermiddag skulle danske AyOwA forsøge at sætte gang i løjerne med flagrende, tunge beats foran de godt 200 fremmødte festivalsgængere ved Countdown på dette års Roskilde Festival.

AyOwA, der blandt andet har fundet inspiration hos Mikael Simpson, indledte deres koncert på en noget spacy facon og byggede stille og roligt op med tunge beats, der hurtigt fik rejst en mindre folkemængde centreret omkring scenen, mens det resterende publikum sad tilbage på den halvfugtige plæne og nød en øl og fyrrede et par søm.

Efter en electronica-sitrende opbygget stemningsflade åbnede AyOwA for alvor op for deres mere velkendte katalog, da de med eftermiddagens tredje nummer spillede deres ørehængende nummer ”Sommer”. Et nummer, der næppe passer meget bedre end på en dag som i dag, som spot-on indrammer den stemning, som dette års Roskilde Festival har været karakteriseret af i de første par døgn.

En festival, der er præget af regnbyger, mudder og momentvis nys af juni måneds berettigede solstrejf: »måske det kan blive sommer, måske det er sommer – igen«.

Herefter spillede bandet, der til dagligt består af Hannah Schneider og Nicolai Kornerup, en række numre, der må siges at have det til fælles, at de alle indledes i et tungt, lullende, rokkende tempo, mens de langsomt bygges op til noget, der får de fremmødte festivalsgængere til at trampe gummistøvlerene i smatten i takt med musikken.

Iført lyserød skjorte, sort nederdel og en hvid stratocaster forsøgte Hannah Schneider momentvis at opildne det standhaftigt siddende publikum til at slå sig løs for friheden foran Countdown. Desværre for AyOwA brugte det meste af publikum deres frihed til at blive siddende i græsset, mens bandet fyrede op for et af deres andre mere kendte numre ”Frihed”.

Med eftermiddagens næstsidste nummer fik AyOwA dog rusket lidt op i folkemængden igen med deres velkendte og ørehængende nummer ”Newcross”. Et nummer, der fik flere blandt publikum til at synge med, når Schneider sang »på første sal er der ingen hjemme,« men det blev kun ved siddende applaus og anerkendende nik, undtaget de godt halvtreds mennesker, der havde rejst sig foran scenen.

Man skal dog også huske på, at med et koncerttidspunkt i dønningerne af festivalsgængernes stadig ramte kroppe kan det være svært at få den helt store fest stablet på benene, og AyOwA gjorde bestemt, hvad der var forventet. Med en omgang electropop inviterede AyOwA til hygge, rokkende lemmer og glimt af solskin i de sene eftermiddagstimer, men en fælles, stående eftermiddagsfest blev det aldrig.

★★★☆☆☆

Deltag i debat