Koncerter

Roskilde Festival 2017: Modest

Foto: PR
Skrevet af Morten Madsen

For første gang på dette års festival stod solen højt på himlen, da den århusianske kvartet Modest indtog Rising tirsdag eftermiddag, og fra første fløjt var der dømt orange feeling, sommervibes og røvfed stadionrock.

De fire unge gutter fra Århus indtog tirsdag eftermiddag Rising med en selvfed, overlegen attitude og leverede en selvsikker performance i junisolens skær foran et veloplagt, rockhungrende publikum.

Modest lagde sikkert og knivskarpt fra land med ”Dugout” fra forårets overvældende debut-EP Pretty Sure It’s Honest. Et album, der har lagt barren højt for danske Modest.

Efter ”Dugout” udredte de båndsalaten fra deres velklingende kassettebånd og hev en håndfuld numre op fra bagkataloget, som de med rå, århusiansk attitude udfoldede foran Rising. Især Stinus Kruse bag trommerne havde ekstremt, vanvittigt højt niveau. Det skal dog ikke tage noget fra Jacob Tjerrild og Jakob Ahlers, der stod for en solid omgang guitar – for slet ikke at glemme forsanger og bassist Julius Kruse, der igennem hele koncerten præsterede på højt niveau med sin sprøde, rå vokal, der frembragte noget af den eufori, man ofte har savnet ved de forrige års Roskilde Festivaler.

Den dyriske råhed, der til tider kunne savnes på bandets debut-EP, blev af Julius Lykke gjort til skamme tirsdag eftermiddag, hvor der ikke et sekund blev sparet på stemmebåndet, hvilket ramte lige i de rockhungrede festivalgængeres orange hjerte.

Efter en større gennemgang af bandets bagkatalog blev der lidt over halvvejs endnu engang plads til et af debut-EP’ens numre ”Glory Knight”, der fik bandets øjensynligt allerede inkarnerede, voksende fanskare til at synge med og rokke i liv og lemmer.

De rocksitrende lemmer var især også trommeslager Stinus Kruses fortjeneste, for hold nu kæft, hvor kan den gut slå på trommer! Jeg ved godt, jeg kommer til at gentage mig selv her, men jeg føler nærmest ikke, jeg kan understrege det nok. Eftermiddagens sidste nummer fra Modest var ”Pride”, der vel nok er bandets hidtil største hit, og ligeledes kan findes på bandets seneste udgivelse.

»When the pride will take me out / All I am is worthless / Pretty sure it’s honest«

Igennem tre solide kvarter beviste den unge danske gruppe, at de kan levere og spille tight, omend den unge Lykke måtte ryste lidt på hånden for at slå bassen i hus til sidst. Og han var nærmest lidt for ydmyg deres præstation taget i betragtning.

Med høj sol og en veloplagt omgang følelsesladet stadionrock gav århusianske Modest lidt af den gamle vibe tilbage til festivalen på dyreskuepladesen syd for den gamle kongeby, og en del af svaret på flere års længsel efter ungdommelig originalitet og sprød rock. Åh, mit gode gamle Roskilde – der var du jo. Modest!

★★★★★☆

Om skribenten

Morten Madsen

Skribent hos Undertoner

Biografi:
Musik har altid fyldt meget i mit liv. Da jeg var lille, gik jeg altid rundt med min båndoptager, der vist nok gik under navnet »bånde«. Musiksmagen var dog noget monoton, da jeg altid havde et kassettebånd med Kim Larsen i båndoptageren. I mine spæde teenageår begyndte jeg at spille guitar, og omkring samme tid begyndte jeg også at udforske det store musikunivers’ spændende, mærkværdige afkroge. Grunge fik i første omgang min opmærksomhed, men jeg har i dag en større hang til alternativ og indie rock, hvor jeg har en særlig forkærlighed for The National.

Fem favoritalbums:
The National - Boxer (2007)
Kashmir - Zitilites (2003)
Radiohead - OK Computer (1997)
The War On Drugs - A Deeper Understanding (2017)
Slowdive - s.t. (2017)

Skriv et svar