Et usselt fremmøde lagde en dæmper på en ellers glimrende pop-koncert, da David & the Citizens var på besøg på Loppen.
 |
To ludere og en lommetyv. Så få mennesker var der ikke til stede på Loppen onsdag aften, men det var tæt på. Det var lidt ærgerligt, for de svenske popsmede fra David & The Citizens gav en glimrende koncert. Hvorvidt det var billetprisen på 80 kroner, manglen på et dansk opvarmningsband, konkurrencen fra 16 Horsepower og Dave Gahan, der spillede samme aften, eller det bare var et spørgsmål om, at David & the Citizens’ danske fanbase er begrænset, så gik alt for mange mennesker i hvert fald glip af koncert fyldt med medrivende og melankolsk popmusik.
Det svenske band, der lige har udgivet deres anden fuldlængde, Until the Sadness Is Gone, havde taget deres venner fra Homeland med til at opvarme. Homeland, der havde hovedbandets trommeslager på vokal og guitar, leverede en udmærket gang country-inspireret pop, uden at være noget særligt. Det var dog også svære forhold for Homeland. De få folk, der var kommet, havde nemlig valgt at blive siddende ved deres borde, og derfor måtte forsangeren rent faktisk stå med siden til på tværs af scenen – i håb om bare den mindste øjenkontakt.
Da David & the Citizens gik på, valgte folk heldigvis at trække op foran scenen, men når man har masser af plads til at stille sin øl ned på jorden foran sig for at klappe mellem numrene, så er der altså ikke tale om rigtig koncertstemning. Måske var det derfor, at bandet startede en smule svagt – der var jo unægtelig tale om ny situation for de fem svenskere, der er vant til at spille for fulde huse i hjembyen Malmø.
Allerede med det andet nummer havde de dog vænnet sig til situationen, og således bragede Pink Evening fra deres første fuldlængde ud over scenen og satte gang i den lukkede fest. Det blev fulgt op af Long Days og det fremragende titelnummer fra den nye skive Until the Sadness Is Gone. Således lå det også fast, at koncerten ville blive præget af bandets uptempo-numre, hvilket nok var en god ide. Numre som New Direction og Graycoated Morning vakte ligeledes begejstring og spredte tilråb blandt det begrænsede publikum, men koncerten bød dog også på nogle mere stille stunder. Divine og As You Fall (I Watch with Love) gav den logiske variation i strømmen af popsange, men højdepunkterne set fra undertegnedes synspunkt måtte være “hitsinglerne” fra debutpladen, Now She Sleeps in a Box in the Good Soil of Denmark og Song Against Life. Førstnævnte er et utroligt intenst nummer, trods det faktum at det for en stor del af tiden kun består af akustisk guitar og vokal. Det sidstnævnte er en triumf af en, trods sin titel, livshyldende sang, der sluttede af inden ekstranumrene.
Alt i alt var der tale om en rigtig god koncertoplevelse, der dog sjældent kom helt op at ringe. Det hænger dog mest sammen med det sparsomme fremmøde, som i den grad modvirkede en medrivende koncertstemning. David & the Citizens gjorde dog deres til at skabe en sådan stemning, og man må håbe, at der dukker lidt flere mennesker op, næste gang David og hans svenske medborgere besøger Danmark.
Læs også Undertoners anmeldelser af
For All Happy Endings
New Direction EP
Until the Sadness Is Gone
Big Chill EP
Laakso, David and the Citizens, First Floor Power, Bergman Rock, Spot 10 i Århus 04-05.06.04
Interview med David & the Citizens:
Der er intet andet svensk band som os
