Undertoner har mødt David Fridlund og en af hans medborgere fra bandet David & the Citizens til en snak om anmeldelser og den specielle svenske tone. Fem svenskere med hovedet fuld af gode melodier. Fem musikere med hjertet på det rette sted. Fem personer der laver musik, fordi de bliver nødt til det. David & the Citizens har lige udsendt deres anden fuldlængde Until the Sadness Is Gone til gennemgående gode anmeldelser i hjemlandet og andre steder. Alligevel er de trætte, da Undertoner møder forsanger David Fridlund og bassist Conny Fridh, inden deres koncert på Loppen. Fysisk trætte fordi de har været på arbejde – der skal jo tjenes til dagen og vejen, selv om man udgiver musik. En smule mentalt trætte fordi deres musik skal bedømmes af anmeldere, der ikke nødvendigvis forstår den – men okay, det ved de godt er en del af gamet.
 |
Hvorfor laver I musik?
David: Det er noget, vi bliver nødt til. Jeg har altid lavet musik, og for mig er det et spørgsmål om at overleve spirituelt. Sådan tror jeg også, at det er for resten af bandet.
Er det så kun for jeres egen skyld?
Conny: Det er klart, at vi selvfølgelig er glad for, at der er mennesker derude, der kan lide vores musik, men i sidste ende så bliver man nødt til at lave den musik, som man selv kan lide. Ellers tror jeg også, at det bliver noget skidt. Dem, der kan lide os, kan nok lide os alligevel.
David: Men altså, der er da nogen, som ikke kan lide vores nyere materiale lige så meget som vores gamle. De ville gerne have, at vi forblev det, vi var, dengang vi var et meget hemmeligt band, som kun en meget lukket kreds af mennesker kendte. Nogen er blevet sure og mener, at vi har solgt ud eller sådan noget lignende, men det er lidt svært at tage hensyn til, og der er heldigvis ikke særligt mange, der har det sådan.
Conny: Men vi har et ord for den slags fans…
David: Ja, det er rigtigt. Vi kalder dem ‘indietalebanere.’
Prøv at beskrive forskellen på jeres to plader.
David: Den første plade var nok en hel del mere sørgelig og indadvendt, mens den nyeste er mere udadvendt og glad.
Conny: Så synes jeg også, at den nye fungerer mere som en helhed – en mere fokuseret plade.
Var det svært at lave nummer 2?
Conny: Langt henne i processen mente vi faktisk ikke, at vi havde problemer med at finde gode melodier, så derfor blev vi ved med at lave nye sange. Da vi så hørte det endelige produkt, var vi sådan: “Det er da meget godt, det her.”
David: Når vi laver en plade, så arbejder vi bare derudad uden at se tilbage.
I har jo fået gennemgående gode anmeldelser for jeres udgivelser, men hvordan har I det egentlig med den slags?
Conny: Jeg tror, vi har det ligesom alle andre bands på det punkt. Vi bliver selvfølgelig glade, når vi får gode anmeldelser, men vi bliver måske endnu mere kede af det, når vi får dårlige anmeldelser. Generelt må man selvfølgelig tage det med, men det kan godt være en smule irriterende, når man fornemmer, at ens musik ikke rigtig bliver bedømt på de rigtige præmisser.
David: Vi fik for eksempel en rigtig dårlig anmeldelse i et studenterblad i Sverige, hvor anmelderen lagde ud med at skrive, at han overhovedet ikke brød sig om David & the Citizens og den slags musik, vi spillede. Man kunne så spørge sig selv, om man ikke burde have fundet en anden til at skrive den anmeldelse. Udover det, så var det også en smule irriterende, at vi efter udgivelsen af For All Happy Endings konstant blev sammenlignet med Bright Eyes. Jeg ved selvfølgelig godt, at man kan finde elementer i nogle af vores sange, der minder om Bright Eyes, men jeg synes nu, at det var langt overdrevet.
Conny: At vi så også er blevet sammenlignet med navne som Rolling Stones, Beck og Ben Folds Five er kun endnu mere mystisk.
David: Men generelt er det selvfølgelig svært at blive bedømt, fordi det jo er en del af ens sjæl, man har lagt ud, og hvis det så bliver skåret ned til en anmeldelse på ti linjer, så har man det lidt dårligt.
Er der noget typisk svensk over jeres musik?
David: Det ved jeg ikke rigtigt. Der er nok generelt meget vemod i svensk musik, og det er der også i vores. Men jeg synes ikke, at der findes noget andet svensk band, der lyder som os.
Conny: Vi har aldrig rigtig lagt os fast på en bestemt musikstil fra starten af, og jeg synes da også, at vi udvikler os hele tiden. Men der er nok altid en grundfølelse i vores sange, som er den samme.
Læs også Undertoners anmeldelser af
For All Happy Endings
New Direction EP
Until the Sadness Is Gone
Big Chill EP
David and the Citizens, Loppen 05.11.03
Laakso, David and the Citizens, First Floor Power, Bergman Rock, Spot 10 i Århus 04-05.06.04
