The Dream Syndicate er en af den slags grupper, der aldrig har haft det helt store publikum, men som alligevel har sin egen lille berettigede placering i rockens historie. Gruppen dukkede op i Los Angeles i starten af 80’erne som en del af Paisley Underground-scenen, der ud over Dream Syndicate talte navne som Green on Red og The Bangles, der senere blev mere kendte med en langt mere poppet stil. Grupperne havde alle rødderne i punkscenen, og et fællestræk var en forkærlighed for rock af den mere gammeldags slags, snarere end den nye, mere eksperimenterende musik, der dukkede frem på samme tid. Både Green on Red og Dream Syndicate fremstår i dag som væsentlige inspirationskilder for store dele af americana-scenen med deres energiske rock, der trækker klare veksler på den populære musiks amerikanske rødder.
Efter gruppens opløsning har guitarist og sangskriver Steve Wynn fortsat som solist i nogenlunde samme stil, ligesom han har været en del af gruppen Gutterball. Steve Wynn har den dag i dag et trofast, om end begrænset, dansk publikum, og ved hans mange koncerter i Danmark vækker numrene fra Dream Syndicate-tiden stadig stor begejstring.
The Complete Live at Raji’s er, som navnet antyder, en udbygget udgave af gruppens livealbum fra 1988, der blev indspillet kort tid før gruppens sidste plade, og før gruppen gik i opløsning. Derfor vil pladen i denne anmeldelse blive set på med tilbageskuende briller – for tiden var bestemt en anden, da pladen udkom første gang i 1988.
I forhold til den oprindelige udgivelse er der tilføjet fire numre, hvor især “Tell Me When It’s Over” med et let genkendeligt guitarriff er det bedste. Herudover får man også en udgave af Bob Dylans “All Along the Watchtower”, der dog er hørt mere inspirerende udført af andre.
Men pladen indeholder en lang række gode sange, og hvor “All Along the Watchtower” kan virke lidt uinspireret, slår bandet nærmest gnister på tændte udgave af egne klassikere som “The Days of Wine and Roses”og “Boston” – to sange, der i mange år efter Dream Syndicates opløsning også har været at finde i Steve Wynns solosæt.
Blandt andet i disse sange viser gruppen et fortrinligt sammenspil, der dog stadig levner plads til, at de enkelte medlemmer folder sig ud på deres instrumenter, og det er sammenholdt med energien, der hæver gruppen over det gennemsnitlige barband. Især er det på cd 2, at gruppen for alvor hæver sig op på det niveau, hvor de virkelig viser deres værd som liveband. Den første cd indeholder en række ganske glimrende rocksange, men i den sidste halvdel af koncerten giver gruppen sig tid til at lade sangene og de instrumentale forløb folde sig helt ud.
Spørgsmålet er så, om en plade som Live at Raji’s har en relevans i dag for andre end hardcore-fans. Svaret på det spørgsmål er ikke helt simpelt, men hvis man kan lide god gammeldags rock’n’roll, hvor der er masser af guitarsoloer – uden at de bliver til guitarlir – så er Dream Syndicate absolut værd at udforske.
Hørt i 2004 kan en gruppe som The Dream Syndicates musikstil måske lyde en smule gammeldags, men rendyrket rock er aldrig gået af mode, og i modsætning til mange andre bands fra 80’erne, kan man i hvert fald ikke beskylde The Dream Syndicate for at være teknologisk uddateret. Det er uforfalsket rock i sin reneste form, og hvis man er til den slags, kan The Complete Live at Raji’s sagtens få min anbefaling med på vejen.
