Decorate Decorate: Instructions

Det er længe siden, jeg har hørt så monumental og frygtindgydende en intro som Decorate Decorates “Correspondence”. Den er messende, mørk, energisk og helt utrolig fantastisk. Jeg har genhørt nummeret igen og igen med en lydstyrke, der ville skræmme selv de mest ihærdige dræbersnegle på flugt, og uha uha uha det er høj klasse. Bandet sætter visse forventninger i spil, inden man går om bord i resten af Instructions.

De bliver heldigvis indfriet, og generelt er pladen af en kaliber, der absolut er værd at lytte til – hvis man altså er til guitarrock, for hold da helt op, hvor får man meget guitar for pengene. Her taler vi ikke om gode gamle The Clifters eller andre opstillede guitarbands, men i stedet de fandenivoldske og lidt tilbagetrukne lydflader, der oser af energi og en anelse larm på den ‘lette’ måde.

Decorate Decorate minder i grundspor og vokal stadig som noget, man har hørt før (hos de referencer, der er anført ude i siden af denne anmeldelse), men bandet har arbejdet sig ud af skyggerne, og der er gjort meget mere ud af at udleve det desperate og voldsomme/følelsesladede udtryk. Lyrikken er mørk og forsøger at trække dybe spor i livets knap så positive sider. Her inspirereres Decorate Decorate bl.a. af kultdigteren Morten Nielsen og den franske forfatter Michel Houellebecq. Et uddrag fra “Surname” giver et billede af formen: »The land that we stand on is not ours / the house that we sleep in is empty / there’s ice on the lake and it looks so old / the days are becoming friendlier still / it’s over / she loves you / it’s over / it’s love.«

De spiddende historier passer fint sammen med den storladne rock, Decorate Decorate står for, og der er gennemgående ikke et decideret dårligt nummer på pladen. Til gengæld lyder numrene lidt for ens – hvis man skal påpege noget – og det kan være sin sag at lytte til et så tempofyldt og melankolsk album som Instructions. Man bombarderes på alle fronter, og det kræver en del at hengive sig til alle numrene på én gang.

På trods af det, virker det faktisk, som om Decorate Decorate godt er klar over, at der skal mere til end blot at lyde som noget, man engang faldt på røven over i Manchester. Jeg synes faktisk, at det er lykkedes dem meget godt at videreudvikle konceptet uden at skabe en revolution. Et nummer som eksempelvis “2000 Needles” har et helt sublimt trommespil og en keyboardflade, der trækker de helt store linjer, uden at det bliver radiovenligt, og det er et generelt træk ved Instructions.

Det instrumentelle input “Suggestions” er efter min mening lidt overflødigt og uden afsender/modtager, men som intro til afslutningsnummeret “Paper Cuts” lever den et udmærket liv. Den burde bare ikke stå alene.

Det er alt i alt skønhedsfejl, og samlet set har Decorate Decorate skabt en voluminøs guitarplade, der godt nok får skyerne til at trække sig sammen og muligvis flosser lidt i de indre nervebaner, men det lyder virkelig godt og nærmest internationalt. Lyden er stor og betagende, men også voldsom at kapere i et hug. Der er med andre ord masser af lag at gå om bord i. Decorate Decorate siger: »dyk, dyk.«