Nyheder

Gravy udsender debutplade til maj


Det danske band Gravy udsender den 2. maj det selvbetitlede debutalbum Gravy på det københavnske pladeselskab Ponyrec. Gravy er synonymt med Nikolaj Grummesgaard, der har en fortid i The Defectors og i psychobilly-outfittet Godless Wicked Creeps. Udover det, er Powersolos trommeslager, Jens Søndergaard, også inddraget i projektet – som trommeslager og kreativ sparringspartner for Grummesgaard.

Gravy spiller efter sigende en blanding af punkrock, garagerock og især lo-fi-slackerrock, og på et mere poetisk plan bliver musikken betegnet som et smukt barn, hvor forældrene hedder originalt talent og traditionsbevidsthed!

Gravy kan opleves live på Stengade 30 den 28. april og på The Rock den 27. maj. Live får Grummesgaard og Søndergaard selskab af medlemmer fra Sterling og Traening.

Her er tracklisten til Gravy:

1. Meltdown
2. That Girl
3. Can’t You See
4. Shine On Us
5. Party In The Mensroom
6. Behind My Walls
7. Do I Feel Free
8. In Love With Me
9. Ocean And Sun
10. Bored And Lazy
11. Remember Me

Leave a Reply