Jomi Massage alias Signe Høirup Wille-Jørgensen er i fuld gang med arbejdet på opfølgeren til hendes debutalbum Aloud, der udkom sidste år. Den nye plade med arbejdstitlen From Where No One Belongs, I Will Sing”¦ er sat til at udkomme til september på Morningside Records, men allerede her i april kan man få en idé om det nye materiale.
Jomi Massage tager nemlig på en lille turné rundt i kongeriget, hvor hun blandt andet vil spille sange fra den kommende plade. Ind imellem showene får hun endda tid til at medvirke som Sonic Youth-ekspert i Musikprogrammet (altså I ved, programmet om musik) på DR2, og efter turen rundt i Danmark spiller Jomi Massage videre i Frankrig, hvor hun blandt andet er support for Nina Nastasia.
Her er planen:
13. april: Musikcaféen, Aarhus
14. april: Studenterhuset, Aalborg
15. april: Loppen, Christiania
16. april: Studenterhuset, Odense
26. april: Paris, Maroquinerie (Med 50 Foot Wave + The Rogers Sisters + Help she can’t swim)
27. april: Nantes, Olympic (med 50 Foot Wave + Help she can’t swim)
28. april: Amiens, La lune des pirates (med Nina Nastasia)
29. april: Dieppe, Scene national (med Regina Spektor + A girl called Eddy)
30. april: Grenoble, Le ciel (med The Rogers Sisters)
3. maj: Dijon, Atheneum (med Rogers Sisters)
4. maj: Lyon, Ninkasikao (med Rogers Sisters)