“Så kom der endelig noget godt ud af Rytmekonservatoriet,” tager man sig selv i at udbryde under første gennemlytning af det danske enmandsprojekt Hess Is Mores debutalbum, Tip Top Dynamo. For i modsætning til klichéen om den statslige uddannelsesinstitutions dyrkelse af ufarlig, teknisk ekvilibrisme, så drejer det sig hos Hess Is More om afprøvning af små eksperimenter med enkle midler og et åbent musikalsk sind.
Bag Hess Is More står Mikkel Hess, uddannet på Rytmekonservatoriet med trommer som hovedinstrument. Det er dog ikke dette instrument, der præger albummet som helhed – dertil er ind- og udtrykket for flimrende og flerfarvet. For albummets skitseprægede melodier rummer elementer af så forskellige genrer som vuggeviser og børnesange over tango, samba, rumba og dub til moderne elektronisk lyttemusik.
Det hele starter på titelnummeret med en samplet vokalbid, hvor albumtitlen udtales, forvrænges og cuttes op, og simpelt plonkende bjældelyde a la Damon Albarns Mali Music-projekt. Ud fra dette bygges en simpel og indbydende komposition op med bløde beats, diskrete ekkoeffekter og xylofon. Som på resten af albummet er det første, der slår én, den lette, legende og finurlige tone, hvor der både er plads til umiddelbar nydelse og fordybelse.
Og man kommer vidt omkring i løbet af albummets 11 numre, geografisk såvel som musikalsk. “Bruseren” tager udgangspunkt i en lille, hverdags-lydbid af hr. Hess i brusebadet inklusiv plask og søvnigt morgengab og langsom molfarvet melodica.
“Walksong”, der indledes med harmonika og gadestøj fra Rio, er ubekymret og lige-lovligt-lækker electropop med cool brasilliansk sangerinde. Og i den ildevarslende og klaustrofobiske “In the Fridge”, optaget i New York i selskab med sangeren Dean Bowman, er tempoet slæbende og harkende som Tricky i dennes velmagtsdage.
Overordnet er det den umiddelbare glæde ved musikken, der driver værket, og selv om det over 50 minutter kommer til at virke en tand for løst og uforpligtende, er det indiskutabelt, at Mikkel Hess med Tip Top Dynamo beviser, at han kan skabe interessante kompositioner med enkle og overraskende virkemidler. Og selv om albummet muligvis ikke kommer til at indgå i nogen fremtidige musikhistoriebøger – og heller ikke selv foregiver at ville det – så er det her og nu et udmærket bud på soundtracket til en sløv og solrig sommer. Og det er vel egentlig ikke så ringe endda.
