Nyheder

18th Dye spiller på Vibracrunch


Et af de mere legendariske danske alternative rockbands fra 90-erne18th Dye er tilbage og genforenet – i hvert fald for en kort overgang. Trioen har nemlig sagt ja tak til at spille på Vibracrunch den 26. august i Malmø.

18th Dye nåede at udgive tre fuldlængder og et minialbum tilbage i 90-erne og modtog generelt stor kritikerros – både herhjemme og i udlandet. Succesen resulterede blandt andet i tre Peel Sessions hos BBC, men i slutningen af 90-erne splittede bandet op, og medlemmerne har blandt andet spillet i Kikkert, Test og Evonike siden.

Foreløbig er genforeningen af 18th Dye begrænset til koncerten på Vibracrunch, hvor også blandt andet Heavy Trash, The Mopeds og EPO 555 spiller.

Leave a Reply