Vi lever i en musikalsk tidsalder, hvor freak-folk er næsten lige så hot som grunge var i start-halvfemserne eller garage-rock var i forgårs. De blide, men skæve toner fra blandt andre Devendra Banhart og Joanna Newsom har bjergtaget mange musikalske sjæle, og genren er endda så udviklet, at den har fået en slags supergruppe. Vetiver fra San Francisco kan, udover frontmand Andy Cabic, blandt andet skrive netop Devendra Banhart på medlemslisten, og nu er gruppen på vej med en ny EP.
Between er en slags mellemstation (deraf navnet) i bandets udgivelsesrække – en opfølger på debuten fra sidste år, og en forløber til den næste fuldlængde, som bandet allerede er i fuldt sving med.
EP´en indeholder blandt andet en coverversion af Fleetwod Mac-sangen Save Me a Place, samt et par liveversioner af numre fra debutpladen. Her er tracklisten:
1. Been So Long
2. Save Me a Place
3. Busted (brokedown version)
4. Maureen
5. Belles