Nyheder

Ikke mere Karate


Den amerikanske jazz-rock-trio Karate er splittet op. Frontmand Geoff Farina er så småt begyndt at blive høreskadet, og kan derfor ikke fortsætte med at spille musik i bandet.

Boston-bands er åbenbart lidt forheksede i den retning, da det var tinnitus, som i sin tid satte en stopper for Mission of Burmas karriere. Men vent, det band fik jo comeback for nylig, så hvem ved, måske dukker Karate op igen om en 15 års tid.

Indtil da kan man hygge sig med de seks albums, som Karate nåede at lave, hvor især The Bed Is In the Ocean og Unsolved markerer en høj standard inden for den jazzede rock, som bandet yndede at spille.

Ellers kan man også se frem til de solo-projekter, som alle tre medlemmer i bandet nu vil give sig i kast med.

Undertoners anmeldelse af det nyeste Karate-album, Pockets

Leave a Reply