Det måtte jo ske! Et lille års tid efter at Beta Band gik i opløsning, er der nu en opsamlingsplade på trapperne.
![]() |
Pladen kommer foruden materiale fra de første EP’er og de tre albums til at rumme en bonusdisc med en optagelse fra en af deres sidste koncerter optaget i London på spillestedet Shepherd’s Bush Empire.
Siden opløsningen af gruppen i december sidste år har alle fire medlemmer af gruppen arbejdet på egne projekter, og man har kunne opleve forsanger Steve Mason fremføre Beta Band-nummeret Dry the Rain på dvd’en Hoping for Palestine, indspillet ved en koncert til fordel for Hope Foundation – en koncert, hvor også Nick Cave, Spritualized og Primal Scream optrådte.
Der er endnu ikke sat dato på udgivelsen af Beta Bands Best of-udgivelse.