Nyheder

The Posies spiller på Loppen til november


De legendariske power-poppere fra the Posies er blevet genforenet, og søreme om vi ikke får glæde af det her i Danmark. Bandet giver således koncert på Loppen i København den 14. november.

The Posies er efter en syv-årige pause fra studieplader netop vendt tilbage med fuldlængden Every Kind of Light, der har fået en mellemfornøjet modtagelse af kritikerne. Det er dog også tilbage i 90-erne, at guldet virkelig skal findes, og især Frosting on the Beater må regnes som en moderne klassiker indenfor powerpoppen.

Siden Posies sidst var aktuelle har frontmand Ken Stringfellow haft travlt med både at lave soloplader og være tourmusiker for selveste R.E.M. – det sidstnævnte job bragte ham endda til både Forum og Horsens tidligere på året. Til november må han altså nøjes med Loppen, men til gengæld koster billetterne så også kun hundrede kroner.

Leave a Reply