Plader

Jab Mica och El: ABC Hej I’m Cola

Skrevet af Mikkel Arre

Jab Mica och El redder ikke verden, udtrykker ingen holdninger til sulten i den 3. verden, er ikke globaliseringskritikere og skildrer heller ikke verdens forfald. Duoen og deres venner spiller bare en munter electronica-udgave af musikken fra 80’ernes Fjernsyn for dig. Og det gør de aldeles fremragende.

Det er fortryllende let at forestille sig, at den danske duo Jab Mica och El har lavet sit første album ved at flytte ind i Danmarks Radios arkiver og hugge kendingsmelodierne fra alle kanalens børneudsendelser fra 80’erne. Dem har de klippet i små bidder, som de så har blandet sammen på kryds og tværs for til sidst at ende med det perfekte soundtrack til en hjertevarm film om et par fregnede svenske småpiger, der farer vild i en todimensionel skov lavet af grønne filt-trekanter, hvorefter de bliver reddet af tre trolde fra en gulnet tjekkisk dukkefilm.

I virkeligheden har Jacob Nielsen og Michael Mørkholt vistnok holdt sig fra DR’s kilometerlange hylder med Fredagsbio, Dyrene fra Hakkebakkeskoven og alt det andet. I stedet har de sammen med et par håndfulde af deres venner indspillet 10 numre, der ret præcist lyder som en mellemting mellem DAT Politics og Goodiepals Narc Beacon-album – men som ligesåvel kunne være lyden af verdens allermindste brass-band, der optræder midt i en enorm sværm af kulørte sommerfugle.

Numrene på ABC Hej I’m Cola (der ligesom bandnavnet er et anagram af de to medlemmers fornavne) er fyldt med akustiske instrumenter – så som guitar, valdhorn, xylofon, klarinet, saxofon og banjo, for bare at nævne nogle få – og de væves sammen af små krøllede programmeringer. Åbningsnummeret er et udmærket eksempel: En guitar-rundgang og en luntende basgang er underlaget, og ovenpå myldrer blip, trut og plink-plonk.

Laptoppens tydelige rolle til trods er Jab Mica och Els musik i høj grad organisk, og det skyldes ikke mindst førnævnte blæseinstrumenter. De giver numrene den fylde, der skal til som modvægt til de mange gakkede indfald. Samtidig tager de en stor del af det muntre slæb, når det gælder pladens mange naive melodier. Nogle af dem er endda så naivistiske, at de tangerer det kriminelle. Men inden man har nået at hænge sig i det, kommer en lejrbålsguitar og drager én med sig, og vupti – så er alt godt igen.

I det fremragende “Biohjelm Lightspeed” er der en smule gamelan-inspiration over xylofonen, og oven på den er der blokfløjte-lyde, mens endnu et fængende hornarrangement vokser frem og får hjælp af klarinetten. “Rhesus E.T.” får besøg af nynnende vokalstumper, og med sin glade guitar-rundgang må den kunne få enhver programansvarlig i Danmarks Radios Børn & Unge-afdeling til fluks at sætte minifilm med figurer af modellervoks på programmet igen.

Det er noget nær umuligt ikke at blive glad af at høre ABC Hej I’m Cola. Skidt med at der ikke er for fem flade ører alvor på pladen, for med sine mange skægge detaljer og skæve retningsskift er der massevis af gennemlytninger i ABC Hej I’m Cola, som godt kunne vise sig at være årets danske album. Og hvis der bliver lavet en genindspilning af Jullerup Færgeby, giver det sig selv, hvem der skal lave musikken.

Note: Martin Laurberg, der er skribent på Undertoner, spiller saxofon på tre af numrene.

★★★★★☆
Lyt til “Biohjelm Lightspeed”:
[audio:http://acherecords.com/achemp3/JabMicaOchEl-Biojhelm.mp3]

Leave a Reply