Det lille, men hyperaktive københavnske label Bloated Sasquatch Beer Theatre Audio har de seneste seks år udsendt over 100 plader, som for næsten alles vedkommende har båret præg af at være gør-det-selv-arbejde. De fleste af udgivelserne har været særdeles lofi med masser af modhager og modvilje mod at stryge lytterne med hårene.
Derfor er det temmelig overraskende, at den 103. BSBTA-udgivelse, der er en split-cd med numre fra énmandsprojekter med base i hhv. Sverige, England, Grækenland og Canada, indledes af tre meget blide ambiente electronica-numre. Svenske Victor Kvarnhall alias Lope arbejder med stilfærdige, enkle guitarmelodier, der kører i den ene cirkel efter den anden, mens meget afdæmpede beats klikker uden at ville forstyrre.
Det er dermed vældig behageligt at lytte til Lope, men ikke videre engagerende. Numrene udvikler sig ikke særlig meget, på trods af at de varer over fem minutter, og Kvarnhalls musik ender med at virke noget blodfattig. Kun “A Thousand Leaves” skiller sig lidt ud, fordi der ender med at være så mange simultane melodier, at mangfoldigheden bliver ganske yndig.
Mens Lope endnu er et ret så ubeskrevet blad på musikscenen, har engelske Jon Attwood efterhånden udgivet plader under navnet Yellow6 i otte år. Rigtig mange plader, som lyder ret ens. Og der er da heller ikke meget nyt under solen i Attwoods tre bidrag til denne split-cd. Blød reverb-guitar vugger rundt i det store lydrum med en knivspids melankolsk klaver hist og her. Med den opskrift kan Attwood tilsyneladende blive ved og ved med at skrive numre, og der går til tider lidt automatpilot i den – med det resultat, at numrene ikke udfordrer.
Men omvendt er han (stadig) fantastisk, når han så disker op med et nummer som “Start Over Again”, hvor han parrer flosset distortion-guitar med en følsom guitarmelodilinje, mens en trommemaskine bliver mere og mere nærgående. En basgang kommer til og ansporer beatet til at tage endnu mere fat. Dermed bliver guitarstøjen løftet op til noget nær et klimaks, uden at Attwood forlader sin minimalistiske stil.
Græske George Mastrokostas bruger heller ikke de store armbevægelser i sine lettere dystre, drone-baserede numre under navnet Absent Without Leave. Næsten hele den første halvdel af det 12 minutter lange “Achromatic” består af brummende baggrundslyde, lidt bas og lyse, kølige synthflader – og intet andet. Først efter fem minutter kommer et beat ind i lydbilledet, og selv dét giver ikke nummeret den store fremdrift. Det betyder imidlertid ikke så meget, for den mørke basgang og de ulmende baggrunds-droner giver nummeret en sugende effekt.
Med de samme virkemidler drager både “Delete” og “Weasel Words” også et mildt, men uafrysteligt ubehag med sig. Der ville ikke ske noget ved, at Mastrokostas lod sine numre tage lidt flere overraskende omveje, men det ændrer ikke på, at Absent Without Leave leverer de mest interessante numre på cd’en.
Canadiske Jason Armstrong alias Kimonophonic klarer sig nu også ganske godt, om end hans seks numre skiller sig kraftigt ud fra de tre øvrige kunstneres drømmende, svævende stil. Kimonophonic dyrker i stedet en noget mere skramlet og beat-orienteret electronica, som sine steder nærmest er lofi. Ja, i “In the Presence of Everything” leger han faktisk med distortion-effekter på sine synth-loops, så han nærmest ender med at spille 8bit-støjrock.
Armstrongs legende, uskyldige synthmelodier og huggende beats står i en fin kontrast til resten af pladen, og det er godt set at lægge hans numre til sidst. Dermed får de en slags opkvikkende effekt efter næsten en times sfærisk musik.
Og det er der brug for. Med de ikke videre interessante Lope-numre og Yellow6 delvist på automatpilot har split-cd’en som helhedsoplevelse svært ved at komme i gang. Men både Absent Without Leave og Kimonophonic leverer aldeles godkendte præstationer, og pladen klæder bestemt BSBTA-kataloget. Denne kunne bare godt have tålt lidt flere modhager.
