I snart to år har vi produceret nyheder, nyheder og flere nyheder uden nogen sinde at give Bramsnæs Bibliotek en eneste chance. Og det kan man godt undre sig over – men man kan også bare gøre noget ved sagen.
Tirsdag d. 7. november kl. 20.00 får biblioteket, der ligger i Kirke Hyllinge, besøg af en af landets allermest sprogbevidste duoer, Olesen Olesen, som denne aften optræder som en trio. Det gør de i øvrigt ved hovedparten af de koncerter, som bandet spiller på sin forestående efterårsturné.
Der er flere koncerter i støbeskeen, men lige i øjeblikket ser turnéplanen således ud:
26. oktober – Pilegården, Brønshøj
28. oktober – Vanløse Kulturhus
7. november – Bramsnæs Bibliotek, Kirke Hyllinge
10. november – 1000fryd, Aalborg
11.november – Café Smagløs, Århus
25. november – Badstuen, Odense
8. december – Musikcaféen, København
Og nu håber vi, at det er okay, at vi venter mindst 14 dage med at bringe nyheder om Bramsnæs Bibliotek.