Efter at Avey Tare, Deakin, Geologist og Panda Bear i foråret 2005 havde indspillet den særdeles anmelderroste Feels, var der en flok numre i overskud. De har ligget og samlet støv i skuffen, muleposen eller hvor disse naturens sønner nu gemmer den slags.
D. 22. januar er det imidlertid slut med at skjule tre af numrene for offentligheden. Den dag udsender Animal Collective nemlig ep’en People, der bl.a. byder på en gæsteoptræden fra Kristín Anna Valtysdöttir, tidl. múm.
Tracklisten ser således ud:
1. People
2. Tikwid
3. My Favorite Colors
4. People (Live)