Nyheder

Nyt album fra Rufus Wainwright

Den nutidige musikscenes mest sympatiske krukke Rufus Wainwright udgiver nyt album i begyndelsen af maj måned. Sådan forlyder det fra canadierens hjemmeside, hvor der dog endnu ikke sat en præcis dato på udgivelsen.

Foto: Yelena Yemchuck

Albummet får titlen Release the Stars og bliver det første album, som Rufus Wainwright producerer helt på egen hånd. Desuden er den erfarne Neil Tennant fra Pet Shop Boys med på sidelinjen som executive producer.

Wainwrights seneste bedrifter, de to søskende-albums Want One (2003) og Want Two (2005) var storslåede udgivelser og grandiose musikalske mundfulde.

Det bliver spændende at høre, om ’the Gay Messiah’s næste bedrifter bliver i samme pompøse stil, eller om Wainwright har gearet lidt ned, når han til maj slipper stjernerne løs.

Leave a Reply