Nyheder

Tori Amos: nyt album og Kbh.-koncert

Med en bibel i højre hånd, ordet ‘shame’ skrevet på venstre hånd og med strømme af størknet blod på indersiden af venstre ben står Tori Amos på sin hjemmeside klar til at nedstirre sine besøgende. Det gør hun, fordi hun nu er klar til at udgive sit niende soloalbum.

Det har hun givet titlen American Doll Posse, og d. 1. maj får vi muligheden for at høre, hvad Amos har arbejdet sig frem til i studiet i den sydengelske by Cornwall, hvor hun har boet gennem en årrække.

Der er endnu ikke sluppet lyd fra albummet ud på hverken hjemmesiden eller Amos’ Myspace-side. Til gengæld har hun bekendtgjort, at hun tager på en gevaldig turné.

Den bringer hende onsdag d. 13. juni til Falconer Salen på Frederiksberg. Her spillede hun også i juni 2005 og fik store roser over stort set hele linjen. Hvornår billetsalget til denne sommers koncert starter, er endnu uvist.

Leave a Reply