I slutningen af januar udsendte amerikanske Of Montreal albummet Hissing Fauna, Are You the Destroyer?. Det udkom ligesom bandets seneste plader på Polyvinyl Records, som forsøgte at lokke Of Montreal-tilhængerne til at købe albummet i selskabets egen webbutik ved at lave en pakkeløsning, hvor der fulgte en eksklusiv ep med i købet.
Icons, Abstract Thee EP har altså indtil nu kun kunnet købes hos Polyvinyl og til bandets koncerter, men d. 8. maj kommer ep’en ud i den almindelige handel. Den samlede trackliste ser sådan ud:
1. Du og meg
2. Voltaic Crusher/Undrum to Muted Da
3. Derailments in a Place of Our Own
4. Miss Blonde, Your Papa Is Failing
5. No Conclusion
Søndag d. 6. maj kommer Kevin Barnes & co. i øvrigt til København, hvor de har tænkt sig at lægge Loppen ned. Og der skal lidt af en indsats til, hvis de skal overgå deres ny-legendariske koncert i København i 2005.