Junior Seniors debut, D-D-Don’t Stop the Beat, og især singlen “Move Your Feet” med den sprælske Superheroes-forsanger Thomas Troelsen som gæstevokalist var med til at bane vejen for et massivt internationalt gennembrud. I kølvandet på success’en drog duoen sammen med et live-band på en USA-turné, men det er først i august måned i år, at et Junior Senior album er blevet udgivet i USA.
Amerikanerne får i den anledning ikke bare et, men hele to Junior Senior albums, med hjem i posen: Hey Hey My My Yo Yo, der herhjemme udkom i 2005, og det sidste nye skud på stammen, ep’en Say Hello, Wave Goodbye. Hvor Hey Hey My My Yo Yo var relativt strømlinet og knap så råt i udtrykket som debuten, har Junior Senior med Say Hello, Wave Goodbye valgt at smide det polerede udtryk overbord og på en måde valgt at begynde forfra med en mere skitsepræget, usleben og spontan tilgang til musikken.
Resultatet er blevet et grovkornet lydbillede, hvor især guitarer og analoge synths flyder sammen i et 80’er-pop-potpourri, som trods sin til tider charmerende kant også virker noget ugennemtænkt og rodet. Der er ingen tvivl om, at det lidt rå skitseagtige udtryk er tilstræbt, men det er sket på bekostningen af de gennemarbejdede og knivskarpe melodier og temaer samt de finpudsede mix, som vi er blevet vant til fra Junior Seniors side. Således åbner albummet f.eks. med “Stranded on an Island Alone”, der næsten hele vejen igennem præges af en horror-agtig guitar, der både frekvensmæssigt og tematisk er så enerverende, at man hurtigt vænner sig til at springe nummeret over.
Anderledes positivt forholder det sig med “Headphone Song”, hvor både synthtemaer, mix og især den forløsende slutning fungerer rigtigt godt og løfter nummeret op over resten af albummet – vel og mærke samtidig med, at det falder naturligt ind i den samlede sound. Ligeledes skal nævnes “I Can’t Rap, I Can’t Sing, But I Would Do Anything”. Nummeret bæres frem af et groovy beat og en skamreden koklokke, og selv om der tekstmæssigt ikke er det store at hente, så tager man sig selv i at gå og nynne omkvædet igen og igen. Nummeret er måske dét, som kommer tættest på at kunne blive endnu en ørehænger fra Junior Seniors side.
Alt i alt er Say Hello, Wave Goodbye et udmærket minialbum. Der hersker ingen tvivl om, at duoen er et par erfarne popsnedkere, som har styr på virkemidlerne, er tro mod 80’ernes inspirationskilder og konsekvente, hvad angår valg af genre og sound. Desværre fremstår ep’en også som en udgivelse, hvor idéer og tanker har fået lov at få frit spil, men hvor spontaniteten får lov at sejre på bekostningen af et gennemarbejdet færdigt produkt.
