Band of Horses: Cease to Begin

Cease to Begin fik prominente placeringer på de fleste af i hvert fald de danske musiksites’ lister over de bedste plader i 2007. Seattle-bandet Band of Horses, der året før forførte os alle med den blændende debutplade Everything All the Time, synes således at leve op til forventningerne.

På Everything All the Time hed introsangen meget passende “The First Song”. På Cease to Begin hedder den “Is There a Ghost” og kan meget vel hentyde til fraværet af sangskriver Ben Bridwells højre hånd og kreative legekammerat Matt Broke. Broke har forladt bandet og svæver måske over hestefolden som et usynligt, musikalsk spøgelse. Til gengæld er bassisten Rob Hampton og trommeslageren Creighton Barrett blevet faste medlemmer af flokken.

Musikken på Cease to Begin kan trods en diskografi med blot to albums karakteriseres som en notorisk Band of Horses-lyd. Nordamerikansk pop-skævhed med countrypræget længsel blandes med tidstypisk indierock-lyd og en blød vokal i midten af arrangementerne.
Bridwells stemme er lige så forførende venlig, inderlig og smertejaget som på debuten, hvilket bl.a. cementeres fint i det sjælelige nummer “No One’s Gonna Love You”, hvor æstetisk finesse, patos og melankoli går op i en fantastisk enhed.

Den musikalske harmoni imellem især guitar og bas er mere markant til stede på Cease to Begin. “Is There a Ghost” med dens skingre, dybe melankoli og en uhyre gennemført opbygning er et godt eksempel herpå. Den nye, faste bandkonstellation ser ud til at virke og fraværet af Broke virker ikke til at have haft fatale konsekvenser. I det hele taget er skæringerne på Cease to Begin et raffinement af både produktionsforhold og sammenspil fra hestenes side. Hvert enkelt sang synes udviklet og udført til sit absolutte fulde. Den perfektionisme, man fornemmede på debutalbummet, er derfor allestedsnærværende på det nye udspil.

Albummets tempomæssige højdepunkt bliver “The General Specific” med dens klingende, hovedsvingende rytmeriff og glade melodi. Cease to Begin har ikke det originale, dugfriske touch, Everything All the Time besad som debutalbum, men den fine kombination af dyb, melankolsk følsomhed og mere uptempo, dansabel rock er intakt i en om muligt endnu mere afbalanceret grad på opfølgningsalbummet.

Cease to Begin er på mange måder en naturlig og direkte forlængelse af det projekt, bandet er stævnet ud med. Lyden kræver ikke den store introduktion, hvis man er bekendt med debuten, men pendanter til tidligere hits som “Funeral” og “The Great Salt Lake” kommer på Cease to Begin til udtryk i et generelt højnet produktions- og kvalitetsniveau på alle pladens skæringer. En tendens, der synes karakteristisk for mange opfølgningsudspil og som varsler en mere lækker, blød og raffineret lytteroplevelse, men måske mangler de rebelske, ligefremme og mere rå musikalske oplevelser, Everything All the Time havde at tilbyde.