Lars Kivig fra den københavnske postgoth/noiserock-gruppe My Beloved har under navnet Acorn Falling udgivet et instrumentalt album betitlet Cabinet of Curiosities. Med hjælp fra så prominente navne som Thomas Wydler (Nick Cave & the Bad Seeds) og John Contreras (Current 93) demonstrerer Kivig sit alsidige talent; udgivelsen spænder fra ambient dissonans til abrupt industrial med stort overskud.
Fra man ser coveret, til man når lukkeren “Sunrise”, hersker der ikke den mindste tvivl om, at det er et ambitiøst projekt – med titler som “Metachild Awakes” og “Reaching for the Stars” er tonen slået an. Man kunne således frygte pertenligt prætentiøse pseudo-kompositioner, men der er tale om et både organisk vellydende og helt grundlæggende interessant værk. Åbneren “Thermal Climb” og førnævnte “Metachild Awakes” benytter med stort held eksotiske, østligt klingende blæsere, der bryder med et ellers noget monokromt lydbillede – diverse stryger/synthflader og reverbede, spredte klavertoner er den generelle instrumentering.
“The Master Dive” er det måske mørkeste nummer, og alle spor af My Beloveds støjrock er fjernet til fordel for goth. Det lyder af en mellemting af Nico-pladen Desertshore og Agalloch, men hvor sådan en kombination let ender i mørkemageri for dets egen skyld, fungerer det fint her. Store dele af numrene flyder langsomt ud i hinanden og bygger på fin vis op mod de mere voldsomme numre, der afslutter albummet. “Shattering Surface” med dets repetitive klavertema og højdepunktet “Lullaby for Saplings” er begge fremragende numre, der kombinerer støjflader med rytmisk synth og til tider helt medrivende trommer. “Lullaby…” er uden tvivl albummets stærkeste nummer, men ville ikke fungere lige så godt uden de foregående. Der er en meget klar, om end dyster sammenhæng hele albummet igennem, og lukkeren “Sunrise” har nok ikke denne titel helt tilfældigt. Man skal passe på med at læse for meget ind i albummet generelt, men et løst koncept kunne være en nedstigen i stadig mere knugende mørke, for derefter at imødegå solopgangen. Det giver om ikke andet en smule mening i mine ører.
Men lad det være, hvad det er – en anmelders egne prætentiøse tendenser – Cabinet of Curiosities er et godt album. Til tider kammer det over i lidt for patetiske goth-eskapader, men det sker kun sporadisk. Alt i alt en fin debut.
