Hypen holder. The Vaccines bør være dine nye yndlingssuperhelte. Forventninger og hype har været oppe i det røde felt forud for dette bands debut og dette på trods af, eller måske også i kraft af, at bandet ikke har eksisteret længere end siden sommerferien. Den fantastiske single ”Post Break Up Sex” har mange måske hørt, og andre har måske oplevet dem til den udsolgte koncert på Vega i Købehavn. Props skal der lyde til bookerne for den kommende North Side Festival i Aarhus, der helt sikkert bliver en sjov fest.
Hypen skyldes nok først og fremmest roserne fra engelske musikblade som Uncut, Q, NME, Mojo m.fl. De store spørgsmål kunne være: »har vi at gøre med et nyt The Strokes eller Artic Monkeys?« og »kan hypen berettiges?« Svaret er et rungende ‘Ja, for fanden!’ Det her er rockkunst, intet mindre. Sædvanligvis, når man har at gøre med et meget hypet band, får man måske lyst til at bede beundrerne om lige at klappe hesten og spise brød til. Her skal hesten dog ikke blot klappes. Her skal man hoppe op på den og ride mod solnedgangen med hovedtelefoner under ridehjelmen. Jeg lover, at pladen har potentiale til at blive en klassiker og en af årets mest bemærkelsesværdige udgivelser.
Genremæssigt lægger musikken sig på den ene side i slipstrømmen af de sidste par års lidt dovne og lalleglade chillwave. Her tænker jeg især på bands som The Drums, Best Coast og The Pains of Being Pure at Heart. I både lyden, kompositionerne og teksternes ungdommelige og dog dybe rockattitude scorer The Vaccines topkarakterer. På vokalen i “Post Break Up Sex” kan der trækkes paralleller til så skønne sangere som Interpols Pauls Banks og The Nationals Matt Berninger. Nej, det er faktisk ikke for meget sagt, selvom det lyder som noget af en journalistisk stramning. De er rockstjerner, men med sensibilitet og weltschmerz i behold.
Personligt går jeg meget op i åbningsnumre, og ”Wreckin’ Bar (Ra Ra Ra)”, hvis titel alluderer til Lady Gagas catch phrase, åbner ballet med en dansabel lille lækkerbisken på blot et minut og 22 sekunder. Nummeret er en ud af to perler med denne korte spilletid. Det andet nummer, ”Norgaard”, der er tilegnet en dansk model, er så fedt, at man får en helt ubændig danse- eller måske snarere hoppetrang. Kridt danseskoene, folkens, og hop omkring og skrig »Yeah Norgaard!« Lad Rimbaud være din pladeven fra helvede: »Sult, tørst, skrig, dans, dans, dans, dans !« Jep, de unge ville have det her.
At det her er en plade med klassiker-potentiale, er numrene ”If You Wanna” og singlen ”Post Break Up Sex” pejlemærker for. Fællestræk for ”Norgaard” og disse to numre er, at alle handler om kæresteri. På ”A Lack of Understanding” synges der ligefrem »Should I shake your hand?« og »should I give you a kiss?« Forårsglæde og ungdommelighed lyder sådan her. Dette er nemlig førsteklasses scoremusik. Lad os alle sætte vores lid til, at fremtiden byder på meget mere af den her slags vaccine, og tage godt imod denne søde og frække forårsnyhed.
[…] Soundvenue – Gaffa – Undertoner […]