Koncerter

Spids Nøgenhat + Young Flowers + Elevatorfører, 12.04.12, Amager Bio

Skrevet af Daniel Niebuhr

En psykedelisk tretrinsraket over tre generationer af syrerock var udgangspunktet for et af CPH PIX’s åbningsarrangementer på Amager. Og det skulle Elevatorfører, Young Flowers og Spids Nøgenhat nok sørge for, at publikum ikke gik skuffede fra.

Syrerockhovederne i Spids Nøgenhat ved en tidligere koncert.

Torsdag aften blev den årlige filmfestival CPH PIX skudt i gang, og ude på Amager foregik et af festivalens åbningsarrangementer i form af en tredobbelt koncert med danske syrerockbands. Det hele blev indledt på Beta med ”Wadley”, en film, der i al sin enkelthed handlede om en mand, der vandrer gennem den mexicanske ørken for at tage på et hallucinerende kaktus-trip. Det blev en noget langtrukken affære, hvor man til tider fik kigget ekstra meget på uret spændt ventende på de forestående koncerter. »Hvis jeg nu bare havde siddet derhjemme og røget joints, så havde det med garanti været en federe oplevelse,« overhørte jeg én i køen sige – og det kan han nok have haft ret i.

Elevatorfører

Herefter var det blevet tid til at flytte fra Beta ind til naboen, Amager Bio, hvor aftenens første navn, Elevatorfører, stod for aftenens første koncert. En desværre kun halvfyldt sal blev i tre kvarters tid taget med ud på flere besynderlige rejser med de syv herrer på scenen. Vi kom på både til en ukendt etage, ud i skoven, ud på havet (akkompagneret af to bandmedlemmer, der skabte et havlignende lydmiljø ved at puste gennem gummislanger ned i en balje med vand), samt på en rejse med en samer samtidig med, at publikum så småt begyndte at røre på sig.

Men, når man kiggede ud over publikum, var det tydeligt og selvfølgelig også ærgerligt, at aftenens hovedattraktioner befandt sig på den anden side af Elevatorførers rejser, der kom til at fremstå mere som opvarmning end en egentlig individuel koncert.

★★★★☆☆

Young Flowers

Med Young Flowers som næste optrædende var tiden inde til endnu en rejse – denne gang tilbage i tiden, til hvor syrerocken måske var på sit højeste, og hvor Frost, Ingemann og Berlev var blandt de allerstørste aktører på den danske syrerockscene.

For med numre som ”25 Øre”, ”Hey, Princess”, ”The Pusher” og publikumsfavoritten ”Oppe i Træet” blev hele salen, ung som gammel, skudt mere end 50 år tilbage til – og om den lidt ældre herre til højre for mig kneb en enkelt tåre, nåede jeg ikke helt at opfange, men storslået var det i al fald, da de tre genrepionerer blev genforenet. Halvvejs inde i koncerten gav de ‘unge’ blomster også anledning til at præsentere publikum for en af deres egne store inspirationskilder, Cream, hvilket endte ud i en trommesolo fra Berlevs side, der her beviste, at alder på ingen måde er nogen hindring for manden, der har været med til at bygge en stor del af den danske rockscene op bag tønderne.

Det var selvfølgelig til at se, at der er gået en del år, siden Young Flowers var på deres højeste. Men hvad gør et par musikalske fejl hist og her, når man med så få og simple midler alligevel formår at imponere en nu snart fyldt Amager Bio med noget nær tre generationers publikum til stede. Det, der slog mig mest var ikke bare præstationen set i forhold til bandmedlemmernes alder, men lige så meget det faktum, at mere end 50 år gamle numre for en stund virkede tidløse, når de blev fremført til den lille folkefest, der så småt var under opsejling på Amager.

★★★★★☆

Spids Nøgenhat

For nu skulle aftenen lukkes med det uden tvivl mest ventede af aftenens tre bands – noget der især kunne ses på antallet af publikum i salen, da Spids Nøgenhat indtog scenen. Og akkurat ligesom på sidste års Roskilde Festival og i efteråret i Pumpehuset blev det med et sæt bestående både af numre fra En Mærkelig Kop Te, men samtidig også med klassikere fra den danske syrerockguldalder.

For hvad publikum overordnet set blev præsenteret for torsdag aften i Amager Bio var stort set, med undtagelse af ”Djævelens Horn”, der originalt blev indspillet af guitaristen Arons band af samme navn, det samme som ved de to foregående lejligheder: Lorenzo & Co. der gik fra den ene fællessangsappellerende syrekomposition til den næste. Om det var det psykedeliske tapet, den gennemsigtige mand eller hobbitens flyvetur, der blev sunget om, dalede stemningen aldrig, og Spids Nøgenhat fremstod som den helt store psykedeliske forløsning oven på en grå forårsaften i syrerockens tegn.

Desværre opstod der undervejs enkelte øjeblikke, hvor lange jamfyldte momenter skabte stilstand og anledning til at få tændt en joint eller fem blandt det ellers så bevægelige publikum – øjeblikke, der med lidt god vilje kunne have givet plads til to eller tre yderligere numre, som man ellers godt vidste, Spids Nøgenhat havde i deres bagkatalog. Det var slet ikke, fordi det trak ned i koncertens kvalitet, men virkede dog alligevel sløvende på publikums energiniveau, der på et hvilket som helst tidspunkt kunne have løftet taget på Amager Bio.

Men bortset fra det, så var det på ingen måde til at komme uden om, at Spids Nøgenhat endnu en gang cementerede deres plads som et af Danmarks absolut mest overlegne og seværdige liveorkestre – vi blev de sidste her på jorden endnu en gang efter fem timer og tre generationers psykedelisk pragtforestilling.

★★★★★½

5 kommentarer

  • Muligvis er det ikke, det du mener, men fremstår det ikke lidt i anmeldelsen som om Berlev var et af de oprindelige medlemmer af YF? Det var han ikke. Det var Ken Gudman, der var powertrioens tredjemand, men han døde som bekendt tilbage i 2003.

  • Dertil kommer i øvrigt, at YFs numre kun har godt 40 år på bagen og ikke over 50.

  • @ Jakob Langkilde Nielsen: Den med årstallene er ren regnefejl, hvilket jeg selvfølgelig tager på min kappe – og mht. Berlev, så kan jeg sagtens se, hvad du mener; men min afsluttende sætning i indledningen til YF-delen er nok mere hæftet på Berlevs succes med Gasolin, omend de ikke var syrerock. Jeg skulle nok have skrevet Gudman på i stedet for, set i retroperspektiv (:

  • Daniel Niebuhr
    Hej Daniel

    Vedr. Young Flowers
    Tak for din anmeldelse (incl. regnefejl) og for din begejstring for Young Flowers !
    Men hvorvidt “den lidt ældre herre til højre for dig kneb en tåre…” – ja så stod min storebror Claus og jeg til venstre for dig – og vi er altså kun 58 og 60 år… – men vi kneb en tåre !
    Din anmeldelse af den samlede koncert rammer – uagtet vores alder – utroligt vores samme oplevelse af aftenen.
    Min bror og jeg var pludselig tilbage i 60’erne på Den Runde i Rørvig i kølvandet på Woodstock og supergruppen Cream (Eric Clapton, Jack Bruce og Ginger Baker).

    (Niebuhr er i øvrigt en gammel slægt af videnskabsmænd og landmålere – læs Den Arabiske Rejse – og i den forbindelse, vil jeg for Jer unge mennesker gøre opmærksom på, at Landinspektørfirmaerne landet over har Åbent Hus nu onsdag d. 25. april for at få flere studerende til landinspektøruddannelsen på universitetet !)

    Jørgen

Leave a Reply