Dør nr. 13. Foto: Magnus Fisker.
»Det er sgu fedt, men det går alt for hurtigt!« Sådan lød det fra en af festivalgængerne til fredagens eftermiddagskoncert med Dør nr. 13 på det lille spillested Radar under dette års Spot Festival.
Og hurtigt gik det også. Kun fem numre fik Dør nr. 13 lov at tæske sig igennem, før de måtte forlade scenen. Men sådan var præmissen for alle bands, der, ligesom Dør nr. 13, var med på festivalen som en del af KarriereKanonen.
Det seks mand store band fra København præsenterede publikum for en solid omgang syrerock, selvom KarriereKanonens konferencier, Nicholas Kawamura, fra P3-programmet Lågsus, introducerede Dør nr. 13 med bandets egen genrebeskrivelse: »En B-films horrorversion af et østtysk schlagerorkester.« En noget syret og litterær beskrivelse, som i overført betydning passer meget godt på Dør nr. 13.
Lidt syret er musikken, og litterære er de mørkrandede dansksprogede tekster, som med rette er en fremtrædende del af musikken og handler om alt fra jyske motorveje på det hæsblæsende nummer ”E45” til et altomfavnende mørke på den mere dystre ”Solfald”.
De fem numre blev leveret stilsikkert – særligt at bandets noget aparte frontmand, Lasse Storm, som med seler, bowlerhat og et manisk udtryk gav indtryk af at være en rutineret rockpoet. Publikum i det næsten fyldte Radar kunne da heller ikke lade være med at rykke lidt på sig, når basgangen buldrede, og de to guitarer kastede om sig med fængende riff.
Man kunne nemt have klaret yderligere fem numre, men med blot en enkelt EP, Langt ude nu fra 2014, og et par singler i bagagen, er repertoiret desværre heller ikke til meget mere. Så efter de cirka 20 minutter var gået, og der skulle gives plads til næste den næste KarriereKanon, måtte en forpustet Lasse Storm runde af med et »Peace!«
