Konkurrencer Nyheder

Trailerpark offentliggør fuldt program – og vind da lige et par billetter

Foto: Helena Lundquist
Skrevet af Bitten Kjærgaard

Trailerpark Festival præsenterer i år et alsidigt og varieret program, og du og din date kan nu få mulighed for at opleve det.

Foto: Helena Lundquist

Foto: Helena Lundquist

D. 28. juli slår Vesterbros skatepark endnu engang portene op for tre dage med musik, kunst, design og teknologi til den tiende ombæring af Trailerpark Festival. Programmet i år er spændende, varieret og tilbyder alt fra alternativ rock og punkrock til soulpop, alternativ hiphop og ja… Anne Linnet.

Der er i hvert fald rig mulighed for at opleve både mere ukendte, efter hånden mere etablerede navne og danske veteraner. Der er også et par gengangere fra Roskilde Festivals Rising-program.

Torsdag kan du opleve vores alle sammens yndlingspiger fra Velvet Volume fyre den af (forhåbentligt som de plejer) og Chinah, hvis electropop mere er din genre. Der er også mulighed for at møde den nye danske technotrio M€RCY, der involverer tidligere Reptile Youth-medlem Esben Valløe og Tim Muchinsky fra When Saints Go Machine.

Fredag skal du både forbi den norske producer-duo Smerz, islandske, dansevenlige Sykur og nyde low key solskins-R&B med M.I.L.K..

Lørdag kan du hygge dig af med de altid cool Laid Back, nyde Kentaurs vokal, hoppe med Jamaika og danse til Gents’ velskrevede og dybe 80’er-inspirerede pop. Og så kan du jo slutte aftenen af med at skråle med på Anne Linnet.

I øvrigt skal du forbi ørehængende psykedelisk pop og falset med Slowes og mørk electropop med Grand Prix – de er i skrivende stand ikke blevet fordelt på programmet.

Nå, men først skal du jo have fingre i et par billetter, og vi udlodder to!

Du deltager ved at svare på følgende spørgsmål:

1) Hvad er det eneste, Gents er for fine til?

Find svar her.

Send dit svar til bitten@undertoner.dk senest mandag d. 25. juli kl. 12.

Konkurrencen er slut! Vinderen har fået direkte besked. Tak for de mange rigtige svar!

Se hele Trailerparks program her

Leave a Reply