Der er stille i Den Grå Hal. Stille og halvtomt, fordi Slowtai er gået af, og folk er valfartet udenfor for at ryge. Pludselig bliver stilheden brudt af en råbende stemme i mikrofonen: »Hallo!«. Jeg har nærved smadret min telefon i gulvet i chok. »Are you awake?« bliver der spurgt. Jo tak, nu er jeg.
Octavian går på scenen tre minutter før tid, hvilket måske er grunden til, at der er lidt menneskeforladt i begyndelsen. Manglen på stirrende øjne og dansende fødder foran scenen er måske det, der smitter af på Octavian, for energiniveauet er ret lavt i starten. Det kan selvfølgelig også have noget at gøre med den sexede, romantiske vibe, Octavian har kørende for sig med nummeret, der f.eks. lyder: »Bitch, I think I love you.«
Opfordringer til moshpits hører sig natten til, og Octavian er ingen undtagelse. Han starter selv det første moshpit efter de første par numre, og energien vokser så småt frem. Til tider er det dog en ret adspredt stemning, for Octavians hypeman har ikke rigtig nogen situationsfornemmelse. Han råber op, og går helt amok selv ved de mere stille sange, hvilket er ret forstyrrende for helhedsoplevelsen.
Octavians rimelig stillestående stil på scenen er måske også hjulpet på vej af hans tilstand: »I’m high,« mumler han. Og ja, han er en rapper på Christiania, så alt andet havde nærmest været mærkeligt. Han opfordrer også publikum til at tænde sig en joint, for stemningen skal være afslappet og behagelig, synes han. Det er lidt svært at finde ud af, hvor skellet mellem festen og autotuneromantikken ligger, men på nummeret ”Lightning” formår han på smuk vis at kombinere de to. Et par gange under koncerten kommer lighterne endda op over hovederne: »Lighters in the air, this song is for you.«
Og der kan ikke herske tvivl om, at han elsker København, så mange gange som han fik sagt det under showet. »Copenhagen, I love you,« blev smidt ud i rummet nærmest efter hvert nummer. Det virkede både påtaget og indøvet, forbindelsen til publikum var overfladisk, og han virkede generelt bare fjern, men alt det til side summede det blandt publikum. Det blev forår for en stund, og særligt på nummeret ”Move Me” var den dansable Drake-vibe umulig at ignorere. Overordnet set gennemførte Octavian med værdigheden i behold et ret ambivalent afslutningsshow på Journey.fest.
