Circa Waves præsenterer med deres fjerde fuldlængde studiealbum, Sad Happy, et melodiøst poprockalbum, der er fuldstændig strippet for originalitet og nerve. Det begynder med et skud popenergisk, næsten Disney-filmværdigt guitarriff, men den naive luft ryger meget hurtigt af ballonen.
Til trods for lidt startproblemet, forvandlede Steve Lacy Pumpethuset til et frirum i lidt over en time. Han fik vist sit musikalske potentiale, men det blev desværre aldrig udnyttet til fulde.
Ligesom så mange andre almindelige mennesker er Esben sin egen autoimmune sygdom. Autokannibal, som består af et kompromisløst eksekveret lydlandskab og udfolder rammerne for Esbens ekvilibristiske og hudløst ærlige menneskefortællinger, er en selvskrevet kandidat til årets absolut bedste album.
Tilbagevendt med det første studiealbum efter syv år, har Efterklang fornyet sit udtryk, der nu ligger et sted mellem det elektroniske og orkestrale. Det er skrøbeligt og flydende, men albummets udviklingskurve mangler et ryk og kræver tålmodighed af sin lytter.
Junius Meyvant leverede en hyggelig, men også lidt for ufarlig og rodet koncert i Studie 2.
Med sit genrebrydende tag på indie-pop indtog den canadiske MorMor de legendariske lokaler på Søpavillonen.
Den mørkegrå kælderstemning på London-rapperen Little Simz’ nyeste udgivelse, Grey Area, er så kompakt og altomsluttende, at man allerede ved første gennemspilning kan have behov for at fylde sin beskidte kasket med isterninger for at holde hovedet koldt. Little Simz er ikke alene en 100 procent veleksekverende musiker, hun er også 100 procent klar over sit talent, og dén skalasprængende selvtillid smitter af på alle omkring sig.
Rainbrothers folk univers har skiftet karakter på deres nyeste udgivelse, men det er bestemt ikke et tilbageskridt. På Island er det bølgende, lidt mere eksperimentelle lydlandskab, der var at finde på Rainbrothers debut, nedskaleret. Der er skåret ind til benet og fundet frem til en helt upoleret ærlighed, der så tydeligt afspejler albummets historie.
Mick Jenkins serverede én stor, sammenkogt ret af hjemlighed, musikalitet og frihed for de fremmødte, da han lagde vejen forbi Pumpehuset i København en onsdag aften.
Octavian var ikke overbevisende, da han lukkede og slukkede Journey.fest i Den Grå Hal.
Slowthai leverede et eksplosivt, vredt og bastungt hiphop-sæt i Den Grå Hal.
James Blake har med sit fjerde album Assume Form begået en genistreg af et lydkunstværk, der med en fuldkommen overbevisende nonchalance tryllebinder fra den allerførste henslæbende, melankoliromantiske vokalfrasering. Blakes elektroniske indieunivers viser sig i sin absolutte helstøbte topform.
Brandon Paak Anderson, der står bag aliasset Anderson .Paak, er utvivlsomt et af de absolut mest alsidige talenter på den alternative rapscene, men hans tredje album Oxnard rummer ikke det kreative overskud, hans tidligere udspil svømmede i.
Den amerikanske west coast-rapper Vince Staples iscenesætter med sin nyeste udgivelse FM! et energisk, højtråbende radioshow, der i form af interludes danner ramme om pladens otte reelle numre. Bølgerne går højt, både i det fiktive radiostudie og på Staples’ numre, men energiniveauet får ikke opvejet for det flade musikalske landskab og de generelt set lyrisk lette udveje.
