For et så velbevandret og virtuost talent, der omslutter Chicagos Ben LaMar Gay, har det aldrig ladet til at være trompetistens hovedopgave at underholde; mere end det har været at udfordre lytterne.
Tidligere indspillede han således syv plader, som aldrig rigtig så dagens lys, men i stedet kun var forbeholdt hans nærmest kreds af venner og familie. Først i 2018 kom der så et konkret udspil fra Gay i form af Downtown Castles Can Never Block the Sun, der var her, dér og alle vegne i sine musikalske udtryk, som spændte over jazz i både fri, fusionerende og mere struktureret form, bossanovarytmer og funk. Nu er han så klar med Open Arms to Open Us, hvorfra “Aunt Lola and the Quail” er fjerde singleforløber.
Nummeret er primært inspireret af diverse lydindtryk, han mindes fra sin barndoms somre hos sin tante Lola i Alabama, men skæver allermest østpå i sine grundelementer. Det er nemlig svært ikke at spore musikkulturelle træk fra begge sider af Kaukasus – fra Rumænien til Pakistan – i de slæbende percussionrytmer og søvnige horntema. Disse brydes dog af en uregerlig fløjtesolo og et vrøvlende kor; ikke helt ulig nogle af Tom Zés mere ekspressionistiske udskejelser, hvilket efter alt at dømme kan tilskrives de år, hvor hovedaktøren selv boede i Brasilien.
“Aunt Lola and the Quail” er et nummer med umanerligt mange lag, men som alligevel kun berør en minimal del af alt det, som Ben LaMar Gay formår at proppe ind i sine udgivelser.
Open Arms to Open Us udkommer 19. november