Koncerter

Frigjort Festival 2022: Drop, Prærien, 13.08.22

Foto: Niclas Bjerre Hawkeswort

Casper Munns soloprojekts blanding af shoegaze, glitch-pop og slacker-rock pustede både nyt liv i genrene og publikum på en dvask eftermiddag.

Hvis du ikke allerede har fanget Casper Munns’ soloprojekt Drops første udgivelse Superdream(2022), så har du snydt dig selv. Himmelrum-guitaristen har arbejdet videre på lyden fra projektet, og skaber med en blanding af shoegaze, slacker-rock og glitch-pop et svævende men hårdt lydbillede – skal vi kalde det glitch-gaze?

Med sådan en debut-plade kan forventningerne ikke være andet end høje, om end man allerede måtte erkende, at det var en ufortjent utaknemlig opgave at skulle åbne ballet for lørdagens program på Frigjort under en bagende eftermiddagssol på en lidt tyndt befolket festivalplads. Det virkede tydeligvis ikke til at påvirke Munns og den horde af kompetente musikere, han havde medbragt på scenen.

For Munns og Co. så virkelig ud til at synes det var fedt, det de lavede – og det med rette. Den omtrent 40 minutter lange koncert bestod både af numre fra Superdream og hvad, der i hvert fald i mine øre lød som nyt materiale. Med to guitarister på scenen, der begge havde skruet helt op for støjen, fik det ellers meget uldne og udtværede udtryk til at føles mere som slacker-rock, hvilket klædte festivalfølelsen virkelig godt. Især et nummer som ”Storm Cloning” skinnede virkelig i en live setting, hvor de eletroniske effekter og vocoder-vokalen virkelig fik lov til at kæmpe en kamp med Munns effektpedaler.

Derudover var det også meget forfriskende, når Drop af og til afveg fra deres shoegazede komfortzone. Et af koncertens højdepunkter var en rigtig soveværelsesfunket sag af et nummer med et virkeligt sprødt guitarriff, der stod i stærk kontrast de dystopiske elektroniske effekter, der af og til brød igennem på nummeret. Det var et velkomment afbræk til noget mere sommerligt, der så alligevel udviklede sig til et af Drops utallige støjcrescendoer.

Selve Superdream er badet rundt i effekter og glitch’es, der lyder til delvist at være lavet i produktionen, så jeg havde ikke regnet med at numrene ville have samme opbrudte og kantede udtryk live. På en eller anden vis, lykkedes det dog Munns og band at fange alle breaks og medtage alle de skøre effekter i en live setting. Man ruskes rundt mellem roligere passager med tunge vokal-effekter og mure af guitarstøj, hvor man er sikker på, at der en effektpedal på scenen, som synger på sidste vers. Det er både meget spacey og meget ligetil. Min eneste anke er dog, at lyden var en kende lav, hvilket lidt forhindrede den fulde indlevelse i Munns rå og svævende lydunivers. Er der ikke lige nogen, der kan skrue op for Drop?

Det sagt, så synes jeg det er pokkers fedt, at Drop har fundet en måde at lege med shoegaze på, så det rent faktisk stadig lyder spændende. Jeg er dybt imponeret over Drops formåen til at få alle detaljer og produktionsfinurligheder med over i en live-setting – hvilket man især skal takke de dygtige musikere, han har med på scenen for, der for øvrigt også formåede både at holde niveau og humør oppe trods hårde andendagsfestival-omstændigheder. Forhåbentlig bliver mit næste møde med Drop et mørkere sted med højere volumen, men mine i forvejen høje forventninger blev nu overgået alligevel.

★★★★★☆

Fotos af Niclas Bjerre Hawkeswort

Leave a Reply