Hvis man læste min anmeldelse af OTOOTO’s seneste plade Dosage, ved man, at jeg er mere end almindeligt begejstret for fusionsjazz-supergruppen Tabloid og deres selvbetitlede debutalbum fra sidste år. Albummet havde i høj grad rødder i 70’erne med sin varme, naturlige og allerhelvedes smooth lyd, der emmede af Steely Dans 1976-80-katalog i både kompositioner og produktion.
Den em hænger stadig klart i luften på den nye single ”You and Me”, der udkom sidste fredag, men allerede fra første lilletrommeslag står det klart, at Tabloid er sprunget på hovedet ind i 80’erne og den japanske citypop. Lyden er klart tyndere og mere syntetisk, sangskrivningen er ukompliceret lige ud ad landevejen, og synthesizerlyden er digitalt luftig. Der er endda synthkor i forreste række, hvilket jeg ikke mindes at have hørt siden MJ’s ”P.Y.T.”. De er med andre ord sprunget ind i fortidens fremtid med hud og hår.
Noget der slår mig er, at guitarist Johannes Wamberg, på trods af at være gruppens leder og skabende kraft, er næsten egoløs på det her nummer. Han har sin funky rytmeguitar og lidt atmosfæriske strøg i breakdownet, intet andet. Af og til er han endda væk. Det er en sjælden dynamik, men måske foretrækker han at stå i baggrunden og se sit værk komme til live i bandets samspil. På debuten var alle kompositioner i hvert fald tilskrevet Wamberg, så det går jeg ud fra fortsætter her. Han lader til hellere at ville indtræde som et tandhjul blandt tandhjul i den stramt kontrollerede enhed, denne nye single er. Ingen får lov at hæve sig og indtage rampelyset, alle har deres nøje afstemte rolle at spille for at nummeret fungerer.
Og det gør det, selvom det er en ny retning og æstetik, der prøves kræfter med. Jeg håber dog, at der på det kommende album bliver plads til kompleksiteten, idérigdommen og de længere kompositoriske forløb, som gjorde deres første album til en milepæl i moderne dansk jazz.
