Skribent - Kim Elgaard Andersen

Nyheder

Animal Collective udgiver måske nyt album til januar

Animal Collective udgiver måske nyt album til januar Der er lidt røre rundt omkring på forskellige musikblogs og -magasiner, fordi Animal Collective har offentliggjort denne video på deres hjemmeside hos Domino. Utydelige billeder af en fisk og underlige støjende lyde. De fleste bider dog mest mærke i den tekst, der står udenom videoen og fortolker den i retning af, at der kommer nyt album med Animal Collective til januar, og det kommer til at hedde Merriweather Postpavilion. Vi følger med i sagen og vender tilbage, når mysteriet er løst.

Nyheder

Gratis electronica på fredag

Gratis electronica på fredag På fredag d. 10. oktober er der kulturnat i København, hvis det skulle være gået nogens næse forbi, og der er vanen tro et uoverskueligt udbud af arrangementer, man kan tage til. Derfor foretager Undertoner her en lille service og anbefaler, at man tager i Brorson-kirken for at høre electronica. I samarbejde med Rump har de arrangeret en aften med tyske Dictaphone, Skyphone, Nabo, Aslop og Rump djs, der skal spille fra 19-00. Og da arrangementet er ganske gratis, ja, så er der vel ikke så meget at bekymre sig om.

Plader

Wildbirds & Peacedrums: The Snake

En umanerligt smuk og skræmmende dyb kvindevokal møder et tribalt rytmeritual og udfolder sparsomme arrangementer, der netop styrkes via deres minimalisme. Med få virkemidler slås et afgrundsdybt hul i luften, der suger alt lys ind i intime omgivelser.

Nyheder

Hold Steady aflyser koncertdatoer

Hold Steady aflyser koncertdatoer Vi er temmelig uheldige med koncerter i Danmark for tiden. For nylig aflyste The Hold Steady deres koncerter i England, fordi deres trommeslager Tad Kubler lider af bugspytkirtelbetændelse. Nu rapporterer Pictchforkmedia desværre, at bandet også har aflyst resten af deres Europa-turne, inklusive koncerten, de skulle spille i Vega 19. oktober. Indtil videre er datoerne i England blevet rykket til december. Det samme må vi håbe sker for Danmarks-datoen.

Nyheder

Releasefest for Rumpistol

Releasefest for Rumpistol Den 25. oktober kan man komme til release-fest i anledning af den nye plade Dynamo med Rumpistol. Det sker på Werket, der ligger Enghavevej 80-82, og varer fra kl. 21 til 3 om natten. Grunden til at det tager så lang tid at fejre et nyt album, skyldes, at Komponent disker op med en hel del optrædender. For det første optræder Rumpistol selvfølgelig live, men det gør Band Ane og Lamburg Tony & Wunderbaum også. Og så er der dj’s som Dub Tractor, Opiate og Acustic & the All Core. Derudover visuelt jockey-arbejde af Øbro og Co kunst af Mathias Malling Mortensen.

Nyheder

Dirty Pretty Things stopper

Dirty Pretty Things stopper Det engelske band Dirty Pretty Things stopper deres karriere. Det rapporterer NME. Bandet blev dannet af Carl Barat, da Libertines gik i opløsning pga. stoffer og interne stridigheder. Barat forklarer til NME, at bandmedlemmerne vil sysle med nye musikalske projekter, men understreger, at det ikke bliver Libertines. De slutter af med en britisk tour, inden de pakker sig sammen.

Nyheder

Koncerter med Frightened Rabbit aflyst

Koncerter med Frightened Rabbit aflyst Da vi rapporterede om Frightened Rabbits Danmarks-koncerter allerede i august, glædede vi os til dem. Nu efter så lang tids forventningsglæde må vi desværre berette, at koncerterne er aflyst ifølge bandets Myspace. De giver ikke selv nogen nærmere grund, end at det skyldes problemer med arbejdsvisum, men ifølge Loppens hjemmeside bærer U.S.A. skylden. Den amerikanske ambassade har nemlig inddraget bandets pas, fordi de skal på tour i U.S.A.

Nyheder

LSD March spiller i Århus fredag den 3. oktober

LSD March spiller i Århus fredag den 3. oktober Når århusianerne på fredag vejrer frisk luft og lysten til at gå i clinch med nattelivet, så er der et ret suverænt tilbud til dem på Musikcafeen kl. 20.30 for den ydmyge pris af 70 kr. Der har LJUD nemlig arrangeret japanske LSD March til at komme og spille. De spiller en god blanding af garage syrerock og krautrock, og sidst de spillede i Århus gav de en særdeles energisk optræden. Derudover får man også belgiske Ignatz og danske Kirsten Ketsjer med i købet. Sidstnævnte spillede en ovenud hæsblæsende koncert på Huset i Magstræde sidste fredag, hvor de blandede polyrytmisk tapping med heavy-spade, støjrock og deres karakteristiske naive melodier. Århus har så sandelig noget godt i vente denne fredag.

Nyheder

Rust skal være pladeselskab

Rust lancerer pladeselskab Spillestedet Rust lancerer et nyt pladeselskab, der vil fokusere på at udgive ep’er. “Vi genopliver EP’en med punkens udgangspunkt. Korte og kontante udgivelser, der ikke stiller samme krav til kunstnerisk helstøbthed som et album,” fortæller Rusts musikchef og nu pladeselskabschef Morten Varano. Ideen er at udgive b-sider, live-optagelser eller sideprojekter fra kendte eller mindre kendte kunstnere. Det kan både være en ep med en enkelt kunstner eller sange fra flere forskellige kunstnere. Det er dog ikke en helt genopliven af ep’en, for planen er kun at udgive dem digitalt, så man får ikke den eksklusivitet, der er ved en vinyl. Det første album hedder Der Er Noget Galt I Himlen og bliver fire sange af Lad De Små Børn Lege, som består af Mathias Lyhne og Thomas Buttenschön.

Nyheder

Shearwater udgiver digital ep

Shearwater udgiver digital ep Et af årets bedste albums Rook havde åbenbart flere kandidatter til den endelige trackliste. Shearwater, der har indspillet pladen, udgiver i hvert fald et par b-sider og nogle live-numre fra radiobesøg på ep’en The Snow Leopard, der udkommer digitalt den 14. oktober, fortæller de ovre hos Matador. Bandet er desuden på tour i Europa i november, men der er desværre ikke planlagt datoer i Skandinavien. Det nærmeste, de kommer, er Tyskland.

Nyheder

Digital ep fra Danielson

Digital ep fra Danielson Som vi tidligere har rapporteret, så er Danielson og hans pladeselskab i gavehumør i år. Nu kan man rent faktisk også få fat i gaverne. Hos Secretly Canadian kan man hente en ep med tidlige versioner af kendte Danielson-sange fra radioshows og live-koncerter. Albummet hedder Danielson Alive ep og kan altså hentes kvit og frit.

Plader

Woven Hand: Ten Stones

På Woven Hands nye album Ten Stones går den mørke americana igen, men albummet er underligt inkonsistent. Nogle steder mangler tidligere tiders intensitet. I andre langt mere rockede sange, end man er vant til fra den kant, kommer den i rigt mål. Og så er der et bossanova-nummer.

Nyheder

Bad Afro udgiver 7-tommer med Serena-Maneesh

Bad Afro udgiver 7-tommer med Serena-Maneesh Bad Afro udvider og begynder også at udgive indie?! Jo, den er god nok. Den 17. november udgiver de en 7″ ep med det norske band Serena-Maneesh, der har opnået international anerkendelse i alternative musikkredse. Albummet kommer til at indeholde eksklusive remixes af “œMontrose Cadaveric (Revevise)” og “Oxygen, Please! (Revisited)” og er begrænset til 500 eksemplarer i sort vinyl. Serena Maneesh har også lige udgivet en opsamling af deres første to ep’er ved navn S-M Backwards.

Nyheder

Releasefest på Mikkel Metals nye album

Releasefest på Mikkel Metals nye album Mikkel Metal, der måske ikke er så kendt herhjemme, men ganske respektereret i det globale elektroniske miljø, er klar med opfølgeren til sidste års anmelderroste Brone and Wait. Albummet hedder Peaks and Troughs og udkommer på mandag d. 29. september. Det skulle være endnu et dubbet album, men det nye er, at der er gæstevokal på fire af numrene af Paul St. Hilaire, der også er kendt som Tikiman. I morgen lørdag er der releasefest på Culturebox fra kl. 21.00 og Mikkel Metal vil optræde med Paul St. Hilaire.

Nyheder

Nyt album fra New Pornographers-frontmand A.C. Newman

Nyt album fra New Pornographers-frontmand A.C. Newman Frontmanden fra indiepoppers The New Pornographers A. C. Newman er klar med opfølgeren til Slow Wonder fra 2004. Den kommer til at hedde Get Guilty og skulle være i handlen d. 20. januar ifølge Matador, der udgiver den. Der er gæsteoptrædener af Jon Wurster fra Superchunk, Mates of State og Nicole Atkins, men det skulle jo gerne være de gode melodier, der sælger albummet.

Nyheder

Boredoms udgiver dokumentar-film

Boredoms udgiver dokumentar-film Det japanske band Boredoms, der med årene har fået en større og større kærlighed for trommer, har nu udgivet en dokumentar om deres optræden 77 Boadrum, der inkluderede 77 trommeslagere som spillede samtidig d. 7/7/07 under Brooklyn-broen. Dokumentaren kan fås til den nette sum af $70, men så er den også i begrænset oplag. Hvis man gerne vil se den alligevel og ikke synes, man har den slags penge, kan man se den hos VBS. God fornøjelse.

Nyheder

Elbow udgiver børnesange

Elbow udgiver børnesange Elbow, der lige har vundet Mercury-prisen for deres album The Seldom Seen Kid, fortæller Billboard, at de planlægger at lave et album med børnesange. Samtidig overvejer de at få lavet en animeret film til sangene også. Det skyldes primært, at bandmedlemmerne efterhånden selv har fået børn og ikke er helt tilfredse med udbuddet. Der er dog ikke planer om at udgive det før næste album er afsluttet.

Nyheder

My Bloody Valentine udgiver nyt album

My Bloody Valentine udgiver nyt album Ja, ok, vi har hørt det før, og Kevin Shields begynder desværre at minde lidt om Axl Rose, men nu kommer nyheden altså fra Shields’ egen mund i et nyt interview i New York Times i forbindelse med legendariske skospioner og støjrockere My Bloody Valentines første koncert i USA i 16 år til ATP New York. Han fortæller, at da han i 2006 lyttede til det gamle materiale fra 1996 og 1997, lød det meget bedre end forventet, hvorfor han planlægger at færdiggøre et album. Hvad der måske er endnu mere chokerende, er, at han fortæller, at han har skrevet sine bedste sange, mens han var glad.

Nyheder

Mogwai-trommeslager indlagt

Mogwai-trommeslager indlagt Martin Bulloch, der er trommeslager i Mogwai, blev hasteindlagt på hospitalet efter Mogwais koncert til ATP New York søndag aften. Han har lige fået indopereret en ny pacemaker, og det er den, der giver ham problemer. Derfor har bandet set sig nødsaget til at aflyse resten af deres amerikanske tour, men der forlyder stadig ingen rygter om, hvorvidt det også går ud over den europæiske, hvor de kommer til Danmark den 2. november. På Mogwais hjemmeside forklarer Martin sagens sammenhæng: “I was taken into hospital last night almost immediately after the show at ATP. I’ve been having some problems with my pacemaker for the duration of the tour and it unfortunately culminated in me being sent to the emergency room. The doctors there initially thought i would have to have corrective surgery at a larger hospital nearer NYC but i have been given the all clear to travel home on the understanding that i go straight to my cardiologist on arrival back in Scotland. Tbh, i’m really bummed about having to go home and feel for the folk who had bought tickets for our upcoming shows but i can honestly say it would be almost impossible for me to carry on at this point as my pacemaker has broken skin and the surrounding area has become infected.” Mogwai har lige udgivet deres nye album The Hawk Is Howling.

Nyheder

MyMusic lancerer nyt musiksite

MyMusic lancerer nyt musiksite I dag har MyMusic lanceret deres nye musiksite Bandbase, som skal gøre det nemt at finde nye bands for musiklyttere, og gøre det nemmere for bands at udbrede kendskabet til deres musik. Det er tænkt som et mere overskueligt og målrettet projekt end MySpace, og de udøvende kunstnere får via en aftale med KODA en del af overskuddet fra Bandbase. Det skal nok blive interessant at følge, om det fænger an blandt nettets kritiske brugere og følge dets udvikling. Martin Ibsen, der skriver for Undertoner, er ansat hos Bandbase.