OFF Festivals utvivlsomt største navn Iggy and The Stooges hamrede lørdag aften punken tilbage i Polen. Det var tydeligt at mærke på stemningen og mængden af mennesker, at rablende Iggy Pop var den kunstner, der havde haft den største tiltrækningskraft på årets festival.
Den polske ungdoms sorte håb spredte lørdag deres dystre budskaber til et hungrende publikum. Fest, farver og desperation er en cocktail, man ikke falder over hver dag.
Det var tydeligt at se på publikum foran mBank-scenen fredag nat, at de ikke var kommet for at stå stille. Folk trippede (muligvis i mere end én forstand) utålmodigt, mens de ventede på den act, som skulle få dem til at danse dagens bekymringer væk.
Undertoner er taget til Katowice i Polen, hvor prinsen af dovenskab Kurt Vile var en af de første til at skyde årets OFF Festival i gang på festivalens største scene med sin stenede, uformelle retrorock.
Den Polske festival overrasker med et stærkt lineup for en minimal sum penge - og så er der jo faktisk ikke så langt derned.
Kompositionerne er endnu en gang i højsædet på Dirty Projectors' opfølger til det mesterlige Bitte Orca. Tilgangen til musikken er blevet enklere, dog uden at miste den kendetegnende, næsten maniske tilgang til opbygning, nedbrydning og skift i deres enorme musikalske spekter.
Japandroids følger op på deres vanvittige ungdomshyldest, Post-Nothing. Det handler stadig om det festlige liv, der ingen ende må tage – om end på en lidt mere kontrolleret og forståelig måde.
The Walkmen har en god grund til at kaste frustrationerne fra sig for i stedet at lave musik, der handler om, hvor vildt det har været, og hvor godt det er nu. Hamilton Leithauser & co. er nemlig blevet voksne.
Jonas Munks seneste soloudgivelse breder et ambient/krautrock-inspireret musikalsk tæppe ud på jorden. Pan er en bevidsthedsudvidende sag, der bydende inviterer os på en kosmisk rundtur i det elektroniske univers.
Det er en prøvelse for ethvert band at skille sig ud fra mængden og skabe en længerevarende interesse i vores øregange. Når der spilles instrumental postrock, skal der en kraftanstrengelse til for at bære musikoplevelsen videre, end hvad den gængse lytter hurtigt vil glemme. Pg.Lost forsøger.
