Debutalbummet er omsider udkommet, og MØ er på turné. Fredag blev Store Vegas sal indtaget af den både stærke og sårbare sangerinde med masser af vilje, mod og attitude.
Koncerter
Hauschka, 09.04.14, Jazzhouse, København
Hauschka pegede rundt, fortalte indlevende, fjernede og tilføjede tingeltangel i sit prepared piano, opslugtes af de lange kompositioner og viste publikum hele sin palet af virkemidler. Også i en grad, så omskifteligheden til tider blev i overkanten.
Sun Kil Moon, 01.04.14, Lille Vega, København
Mark Kozeleks enmandsprojekt Sun Kil Moon gæstede tirsdag Lille Vega med band. En underholdende aften, hvor Kozelek langede ud efter såvel publikum som band og samtidig leverede rørende øjeblikke, når musikken ellers spillede.
Mogwai, 25.03.14, Koncerthuset, København
Selv ikke en trommeslager på krykker kan åbenbart ruske skotterne ud af den vante rutine. Tirsdag aften leverede de atter en gang en solid præstation. Overraskelserne var det dog så som så med.
Uncle Acid & the Deadbeats, 18.03.14, Voxhall, Aarhus
Syreonklen med band leverede en absolut godkendt præstation, da de inviterede til fem kvarters udsyret familiefest i Aarhus. Enkelte steder blev det måske lidt for langhåret; men alt i alt fungerede briternes psykedeliske stoner/boogierock-hybrid på de fleste parametre.
Fotoreportage: Midlake, 14.03.14, Pumpehuset København
Undertoners fotograf Daniel Nielsen var på pletten, da amerikanske Midlake fyldte Pumpehuset med psykedelisk folkrock fredag aften.
Thee Silver Mt. Zion Memorial Orchestra, 09.03.14, Lille Vega, København
Sortsynet lurede i alle Vegas mørke kroge, men søndag aften tog den bidske musik og det joviale selskab alligevel oftest opmærksomheden. Hvis verden går under om 20 år, så lad det ske til kaskader af forrygende dommedagssmadderrock.
Savages, 06.03.14, Store Vega, København
Savages var mindre vilde i Store Vega end ved sidste års koncert på Roskilde Festival, men bestemt ikke dårligere. Det tæmmede udtryk sendte koncerten op i den eksklusive klub af helt fantastiske koncerter.
SOHN, 01.03.14, Pumpehuset, København
Bedst som britiske SOHNs optræden i Pumpehuset var ved at komme rigtig i gang, var det hele slut igen. Kun 50 minutter med rene 1:1-udgaver efterlod én med en langt fra stillet musikalsk sult.
Efterklang, 26.02.14, Alsion, Sønderborg
Efterklang sagde foreløbigt farvel i deres hjemby, Sønderborg, hvor der blev leget med former og manerer i et klassisk koncerthus. Men efter endt koncert føltes det alligevel noget uforløst.
Truckfighters, 16.02.14, Beta, København
Fem kvarter med vanvittig stilsikker og fuldstændig medrivende stonerrock sluttede alt for brat med, hvad der lignede et teknisk uheld. Indtil da havde publikum og svenske Truckfighters akkompagneret hinanden fejlfrit gennem en hæsblæsende rockaften, der sagtens kunne være blevet endnu vildere.
Haim, 16.02.14, Store Vega, København
Haim trådte ud af popmusikken søndag aften i Store Vega og nåede over i en anden, mere spændende afdeling. Desværre kammede det nogle gange over og efterlod Undertoners anmelder uden det helt store oplevelse, som man ellers kunne have håbet på.
Connan Mockasin, 15.02.14, Bremen Teater, København
Det blev en gensidigt kælen affære mellem newzealandske Connan Mockasin og publikum lørdag aften på Bremen Teater under Frost Festival.
Moderat, 15.02.14, Koncerthuset, København
Modeselektor og Apparats fælles projekt, Moderat, indtog efter mange måneders ventetid Koncerthuset med tysk præcision og sikker electronica-fest.
