Traditionen tro samler vi ved årsskiftet op på nogle af de relevante udgivelser, som vi ikke fik anmeldt i løbet af det forgangne år. Nogle væsentlige album fra 2018 havde vi ganske enkelt ikke tid til at skrive hjem om, og andre gik under radaren. Det råder vi bod på her. I denne artikel fra september til december 2018.
Traditionen tro samler vi ved årsskiftet op på nogle af de relevante udgivelser, som vi ikke fik anmeldt i løbet af det forgangne år. Nogle væsentlige album fra 2018 havde vi ganske enkelt ikke tid til at skrive hjem om, og andre gik under radaren. Det råder vi bod på her. I denne artikel fra april til maj 2018.
En blanding af nyt og (lidt for meget) gammelt udgør fuldlængde debuten Heart of Noise fra tidligere Spleen United-frontman, Bjarke Niemann. En plade der desværre står stærkest, når den hives ud af dens ulykkelige kontekst.
Selvom amerikanske Marissa Nadler ikke helt formår at ramme den samme magi som på hendes senste to udgivelser fra 2016, så rummer For My Crimes også deciderede højdepunkter.
You Drift Away From Me er en mestendels vellydende drømmepop og -rockrejse ud på et indre hav af tvivl. Men der mangler dybde, og Moon Loves Honey synes at savne en klar retning - og fast grund under deres drømmende musik og tekster om tvivl, ensomhed og adskillelse.
The Vaccines seneste udspil, Combat Sports, er run-of-the-mill indierock. Hvor Fight Club-reglen er, at man ikke taler om Fight Club, må Combat Sports-reglen være, at man ikke behøver at lytte til Combat Sports.
Ufuldendt. Det er Frankie Cosmos' seneste plade Vessel opsummeret i ét ord. Der er gode melodier og en skøn længsel at spore i musikken og teksterne, men lo-fi-æstetikken overskygger i sidste ende de stunder, hvor Frankie Cosmos skinner.
Mac DeMarco bliver også ældre. Det kan høres på canadierens sjette album, der ligefrem har sine livskloge øjeblikke – og meget passende har fået titlen This Old Dog.
Life Will See You Now er et popalbum. Det dansable og catchy fører an, men det er svært at følge Jens Lekmans selvproklamerede mission og tema fra ende til anden.
The Migrant er blevet til Rainbrother. Tales From the Drought er første udspil under det nye navn, der genremæssigt fortsat bevæger sig indenfor folk og folkrock. Pladen er en lytteoplevelse på det jævne og fungerer bedst, når teksterne glider i baggrunden og numrene får lov at folde sig ud.
Lydlandskaberne på The Flaming Lips' Oczy Mlody er langt hen ad vejen ganske dragende, men frontmand Wayne Coynes tekster trækker hele molevitten betragteligt ned. Der er psykofester, frøer og troldmænd, men det fungerer bedst, når kærligheden bliver iscenesat som både skabende og ødelæggende kraft.
Vi er på Undertoner glade for at få lov at dele Denises anden single, "Okay Alright Now", og være med til at sparke februar vellydende i gang.
Undertoner var med på den femte Click Festival i Helsingør. Der var 24 timers musik for de helt utrættelige med bl.a. den japanske noise-guru Keiji Haino, danske Marching Church, natteelectronica fra Damien Dubrovnik og meget mere.
Elias Bender Rønnenfelts projekt Marching Church fuckede ikke med forventningerne på Scene 2 i Hal 14 på det gamle værft.
En imaginær stoledans med gravalvorlige miner fra Synd og Skam lørdag på Click Festival.
Cæcilie Trier Mørch, en computer og en pianist indfandt sig i Hal 14 for at levere ét langt nummer. Det var ikke just nogen interessant oplevelse.
Undertoner var med, da Click Festival løb af stablen. Multiinstrumentalisten Rhys Chatham i selskab med to I Got You on Tape-medlemmer var første koncertoplevelse.
Den amerikanske indierock/-pop-gruppe Death Cab for Cutie fylder 18 år her i 2015, hvilket de fejrer med deres 8. album Kintsugi. Et album, der mest af alt er lyden af en gruppe, som ikke længere har noget interessant at byde på.
Traditionen tro bliver der op til offentliggørelsen af Roskilde Festivals spilleplan gættet grundigt og søgt ihærdigt på bandhjemmesider for afsløring af hvilke bands, der spiller hvornår. Nu er gætteriet slut, og spilleplanen til Roskilde Festival er på plads og delt med offentligheden. Bliv klogere på spilleplanen her.
»Am I good enough for you?« lyder det undervejs på Orbitor, der er det seneste udspil fra Alcoholic Faith Mission, som denne gang har grebet godt fat om synthpoppen. Og ja for helvede, det er virkelig godt og decideret medrivende.
