Plader

Spejderrobot: Falder baglæns ind i igår

Skrevet af Mikkel Arre

På sit debutalbum under navnet Spejderrobot parrer Mikael Elkjær vuggende dub, knitrende electronica og strejf af minimal techno med ganske pæn succes. Albummet er et intet vidunder, men løftes flot af et følelsesfuldt udtryk, man sjældent hører i electronica-sammenhænge.

Inden for electronica-genren er der en pæn tradition for, at både pladerne og de enkelte kompositioner skal have uudgrundelige titler, der f.eks. er yderst minimalistiske eller ligner et tilfældigt udsnit af koderne bag en hjemmeside. Titlen på Mikael Elkjærs debutplade under pseudonymet Spejderrobot, Falder baglæns ind i igår, kan ikke sige sig helt fri for at være kryptisk, men der er en umiddelbart aflæselig poesi i sætningen, som er ganske symptomatisk for albummet.

Elkjærs soloprojekt bevæger sig i grænselandet mellem dub, knitrende electronica og minimal techno – en zone, som ikke just har været affolket de seneste 10 år. Elkjær betræder da heller ikke decideret jomfruelig grund undervejs, men ved hist og her at insistere på en for genreområdet ret så usædvanligt ligetil følsomhed opnår han alligevel et eget udtryk.

Det absolutte stjerneeksempel er det smukke “Shippingelev / Besat”. Den vuggende indledning giver bange anelser om, at der venter gennemsnitlig, undseelig dub forude, men heldigvis har Elkjær inviteret en lapsteel-guitar indenfor. Dens lyse klagende toner står i flot kontrast til den dybe basgang og giver – kliché eller ej – nummeret en nordisk melankoli. “Shippingelev / Besat” er arrangeret meget tålmodigt, så det får plads og tid til at folde sig ud, ligesom de spinkle, stikkende rytmeprogrammeringer er vægtet så fint, at de giver modspil, men aldrig stjæler scenen fra det dynamiske forhold mellem bassen og de triste lapsteel-passager.

Næsten lige så strålende fungerer titelnummeret, hvor metallisk boblende effekter indgår i et rytmisk samspil med en violin, der blot spiller samme mørke tone igen og igen, mens dybe bastoner rumler underneden. Der kommer et break, hvor man kun hører tynde lyse synths, og så kommer violinen og programmeringerne tilbage – denne gang blot med et ekstra lag violin, der leverer en traurig melodilinje. Også “Grit Jurack” er et højdepunkt med sin sammenstilling af dirrende sav, en middeltempobasgang og et bippende, elastisk beat, der vækker mindelser om Autechre.

Mindre tilfredsstillende er de numre, hvor Elkjær åbner mest op for den minimale techno. Med sin syntetiske lyd og sit ret intense beat peger “Hunds hjerte” i en noget anden og knap så umiddelbart appellerende retning end numrene rundt omkring det, og med “God larm / Uden titel” går det nærmest helt galt. Hele vejen gennem pladen er der en udmærket variation i tempo og energiniveau fra komposition til komposition, men efterhånden som afslutningsnummeret udvikler sig, bliver beatet så dumpt pumpende og anmassende, at nummeret kommer til at stikke ret meget ud. Samtidig udgør det dunkende beat en lidt vel følelsesforladt finale sammenlignet med resten af pladens emotionelle kvaliteter.

Skønhedspletterne er altså ikke usynlige, men det ændrer ikke ved, at Falder baglæns ind i igår er en fin debutplade. Albummet læner sig så meget op ad forskellige dubelementer, at det ikke kan anbefales til folk, der er allergiske over for jamaicanske tendenser. Men lyder gyngende basgang og duvende ekkoeffekter, der driver gennem lydbilledet, ikke afskrækkende, giver Spejderrobot lytteren en sjælden mulighed for at få serveret sin electronica sammen med små stik i hjertet.

★★★★☆☆

Deltag i debat