Plader

No Age: Nouns

No Age er mere end et band, der har indspillet en selvindlysende fremragende plade. Det er et fænomen, der fuldstændig kvintessentielt manifesterer, hvad indierock har handlet om og kæmpet med siden fødslen i start-80’ernes USA: fantastisk lyd og fallerede mennesker.

Der er noget ved No Ages regnbuefarvede punkmusik, der minder mig om Dan Turèlls Karma Cowboy fra 1974. Bogen åbner med en messende opremsning af forskellige ting, som er. Et gadepoetisk litani af bestående eller opdigtede forhold i verden. Fordi tingene har ændret sig og så alligevel ikke, kryber denne anmeldelse i Onkel Dannys skind og genoptager mesterens metode.

Det er dig og dine homies
Det er The Never Ending Tour
Det er en stinkende bandbus og tyndslidte mixtapes
Det er junkfood og highway conjunctions
Det er håndtrykte t-shirts og håndskrevne setlists
Det er jeans, greasy hair, Buds, bunk beds, lumberjack shirts og hoodies
Busted venues og wasted cities
Det er no direction og No Direction Home
Det er det ubevægelige pseudo-indignerede snavs og den phony miserabilitetseksibitionisme
Det er min tyndslidte paperback-udgave af Our Band Could Be Your Life
Needless to say, er det Big Black, Black Flag, Mission of Burma, Butthole Surfers, Mudhoney, Sonic Youth, The Minutemen, Minor Threat, Dinosaur Jr, Fugazi, Beat Happening, Hüsker Dü og Replacements
Det er fucking DIY, Do It Yourself, Selfmade – the only way to do it: I-N-D-E-P-E-N-D-E-N-T!
Det er hjerteblodet, der sprøjter
Det er ikke talentet, men viljen
Det er ikke drømmen, men vreden og viljen … og mest bare “for kicks”
Det er “fun and exciting”
Det er “something positive from something negative”
Det er den uendelige fascination af alting, regnbuepunkens indikative verdenstolkning
Det er punkpladens længde og punkpladens mix
Det er teksterne, der er lige så hullede og tilfældige som punkens hukommelse
Men det er Underground og Guerilla
Det er 2008, vi skriver 2008 og DET er fucking overwhelming
Det er Rebel Without a Cause, indtil nogen spør’
Og for den opmærksomme lytter er det også Rebel Without a Cause bagefter
Det er L.A., Los Angeles og endnu et ligegladt, ugladt, ligegyldigt amerikansk verdenssyn
Det affable handicap “amerikansk”, frem for alt andet
Hvilket er landet under Hollywood-skiltet og dets udknaldede paradoks
Som for tiden hedder The Smell og IKKE The Aroma
Det er musikkulturen i modersmælken og prædisponeret “genial”
Det er retro, genbrug og originalitet i ét
Det er en perfekt indie-punk plade af nogle meget uperfekte indiepunks
De siger:

“Vi er fra Kawlifornia, dude
We used to be Hardcore Punk Wives, now we’re No Age
Det er Dean og Randy, Randy og Dean
Vi spiller Roskilde Festival, en stat i landet kaldet Scandinavia
Det er os to, dig og mig på LSD og Jack D
Vi fucking smadrer dem, kaster dåseøl i hovedet på vores fans
Han skal sys i hovedet, we don’t care, vi er PUNK
Roskilde is a Police State i landet Scandinavia

Det er lyden og livsstilen indie for what it’s worth
Det er én karakter fra topkarakter, fordi No Age er nogle fucking morons
Det er derudaf på attitude-injektioner, guitarstøjens mirakel og regnbuefarvet fortabelse
Og ellers bare “Brain Burner” for evigt.

★★★★★☆

Lyt til “Eraser”:
[audio:http://assets1.subpop.com/assets/audio/4260.mp3]

Lyt til “Teen Creeps”:
[audio:http://assets2.subpop.com/assets/audio/4708.mp3]

Deltag i debat