Plader

Fol Chen: John Shade, Your Fortune’s Made

Kedeligt og frustrerende spild af tid. Det er den ærgerlige dom over Fol Chens debutplade, der løber over af halvkvalte ideer, ligegyldige sange og dårligt udført håndværk.

Nogle anmeldelser er en veritabel kamp at få skrevet. Hvad enten det ganske enkelt skyldes, at man nærer en decideret antipati for en plade eller blot har problemer med at formulere musikkens særlige karakteristika, kan en anmeldelse, hvor kort den end er, føles som en helt uoverskuelig præstation. Det har i den grad været tilfældet med John Shade, Your Future’s Made.

Det skyldes flere ting. Dels den førnævnte antipati (pladen er elendig), dels manglende vokabularium (electropop har aldrig været denne anmelders stærke side). Læg dertil, at pladen fremstår som én lang ironisk joke. Og den er ikke morsom. Overhovedet.

Bandet består ellers af flere indie-notabiliteter, med medlemmer fra Castanets, Liars og Let’s Go Sailing, men om Fol Chen har tjent som en uforpligtende ferie for medlemmerne, skal stå hen i det uvisse. Man kunne ellers nemt få lige netop det indtryk, når man hører bandets eklektiske, stenede electro, der ifølge den ambitiøse pressemeddelelse trækker på så forskellige inspirationskilder som Amon Düül II, Prince, Gwen Stefani og Pere Ubu. Ikke at der er noget i vejen med eklekticisme, men desværre tjener det ikke til bandets fordel, idet pladen nærmere fremstår rodet og usammenhængende.

På enkelte numre, som “The Idiot” og “Cable TV”, nærmer bandet sig det dansable og rammer til perfektion det irriterende. Især “The Idiot”s pseudo-soul er så inerverende, at man ganske glemmer pladens enkelte gode momenter og ønsker den langt ind i helvede. Men for at være fair, så er der faktisk enkelte, gode momenter. “You and Your Sister in Jericho” er f.eks en dyster, langsom affære, der eskalerer til det tungt støjende og måske kunne have vist en vej frem for bandet, et sted imellem electro, postrock og en slags science fiction-stonerrock. Men når man så hører, hvordan bandet skyller et potentielt glimrende nummer som “Red Skies over Garden City (The Ballad of Donna Donna)” fuldstændig ud i lokummet, ved en uforståelig og dybt usmagelig brug af kirkeklokker, ja, så er man parat til at opgive ævred på ny, selvom man for en kort bemærkning tilgiver bandet i “Winter, That’s All”, som på trods af det antikverede franske electro-udtryk faktisk er et udmærket stykke sammenbidt funk.

Man kan i og for sig også godt forstå, hvad bandet har forsøgt med hittet “Cable TV”, der ligesom store dele af pladen netop forsøger sig med den minimalistiske, funky electro. Man fornemmer, at bandet har villet skabe indierockens pendant til producere som Neptunes eller Timbaland, men problemet er bare, at de er rigtig dårlige til det. Det er simpelthen ikke spor funky, og hookene fanger ikke nær så meget, som de irriterer. Man genkender også noget af Liars’ brug af rudimentære, primale trommer og dybe, kradsende synthtoner, men hvor disse elementer hos Liars skaber et dystert og aggressivt udtryk, der virker velproportioneret i sin konstante vaklen på kanten af kaos, resulterer det hos Fol Chen kun i uligevægt og klodsethed. Og det er dybest set problemet med hele pladen; alting er så dårligt eksekveret, at hvad der end måtte være af gode ideer, drukner i ren dilettantisme og talentløshed.

Konfronterede man bandet med det, ville svaret sikkert være, at det jo er ironisk og for sjov, men det ændrer sgu ikke på, at der ikke er meget at grine af. Pladen slutter egentlig fornuftigt af med den sidste, melodiske halvdel af nummeret “If Tuesday Comes”, og her står det klart, hvad det måske største problem ved John Shade, Your Future’s Made egentlig er: Der er ikke så meget som én god sang på. I stedet er der mere end rigeligt med tomme stiløvelser, urealiserede eller ligefrem dårlige ideer og kedelige hooks. Hvis bandet i fremtiden skal have nogen eksistensberettigelse overhovedet, kan man håbe, at de begynder at tage sig selv bare en lille smule seriøst og i øvrigt sørger for at have kvalificeret materiale til en ny udgivelse, så man ikke, som tilfældet er med John Shade, Your Future’s Made, føler, at man har spildt en lille time af sit liv for hver gennemlytning.

★☆☆☆☆☆

Lyt til “The Believers”:
[audio:http://asthmatickitty.com/mp3/fol_-_chen_-_part_1_-_the_believers.mp3]

Lyt til “No Wedding Cake”:
[audio:http://asthmatickitty.com/mp3/fol_chen_-_part_1_-_no_wedding_cake.mp3]

Deltag i debat