Plader

Mouritz/Hørslev Projektet: Blik, bang bang

Skrevet af Anna Møller

Mouritz/Hørslev Projektet lykkes med meget, men i spændingsfeltet mellem det litterære og det musikalske mangler der stadig lidt, før symbiosen er fuldstændig.

Mouritz/Hørslev Projektet er fortsættelsen af en tradition, der ikke er synderlig udbredt: Digter møder musiker og skrøbelig musik, der både omfavner digterens ordkunstner og musikerens tromme- og hjerteslag, opstår. Tidligere har Lars H.U.G. sat postpunklyd til Søren Ulrik Thomsens debutdigte “City Slang” (1983), Dan Turèll har reciteret egne digte til Halfdan E’s toner på f.eks. Pas på pengene fra 1993, og i 2007 udkom så første forsøg på genren fra digter Lone Hørslev og musiker Mads Mouritz: Så er det sagt. De to arbejdede uafhængigt af hinanden på pladen, og derfor kan første plade godt give indtrykket af, at man lytter til netop digte tilsat musik frem for gennemarbejdede sange. På deres seneste udspil Blik, bang bang er teksterne mindre poetiske og mere simple, og arbejdstitlen Dansepladen er sigende for pladen, der klart er mindre ’spoken word med lyd’ og mere musik.

Det er en konstant balancegang mellem musikkens dominans i forhold til teksterne og omvendt, og i sange som “Link til selve lykken” giver de to dele netop noget ekstra til hinanden. Alene fremstår teksten naiv og lettere uskøn, men tilsat Mouritz’ og venners rytmebokse, orgler og skrøbelige vokaler bliver nummeret til alt det, Sys Bjerre ville ønske, hun er, men hun aldrig (aldrig!) kommer til at være. Legetøjspianoet og klaverets rytme giver teksten: »Jeg sendte dig et link til “Vild med dans” i går / jeg drømte at vi to var alene / at vi asede af sted på et dansegulv i går / i mørket, vi var ældre og grimme« en ekstra dimension, der klæder den simple tekst, og som understøtter det naivistiske dagligdagsunivers.

Andre gange lykkes balancegangen mindre godt, f.eks. i nummeret “Svampeplukker”: »Det er så let at forveksle / hvid fluesvamp med champignon / grøn fluesvamp med skørhat og / forgiftningssymptomer med savnet af dig her i nat.« Sangens tekst handler om afsavn, men sammenligningen mellem at forveksle forskellige svampe med hinanden og forveksle forgiftningssymptomer med savn og kærlighed kammer over og ender musikalsk i børnesang med Junglebogen-moog-solokor midt i det hele. Det ER en svær genre, Hørslev og Mouritz bevæger sig i – det er svært at bibeholde poesiens skønhed i dansenumre, og den poesi, der stod langt stærkere på Så er det sagt, drukner til tider i effekter som i nummeret “Svampeplukker”.

Ordene halter også lidt efter musikken i enkelte numre, f.eks. bliver det hele lidt for tuttenuttet i “Hus og have” og “I kirken”, hvor hverken tekst (især) eller musik lykkes. I “Hus og have” er baggrundstæppet vævet af danskpop fra 80’erne med Mouritz’ drengede vokal og Casio-keyboard i front, men nummeret bliver for simpelt, og omkvædet »Det er som at komme i paradis / at få hus og have« bliver en kende for trivielt og langtrukkent, når det blot gentages igen og igen.

Så er numrene “Blik, bang bang”, “Når du når mig”, “Tag ordet” og især “Kom kom kom” med til at give pladen en tiltrængt tyngde. Nogle gange går Mouritz/Hørslev Projektet rent igennem, som netop på det stilfærdigt smukke og skrøbelige “Kom kom kom”: »Vidste du godt at jeg engang / i nattens mørkeste mørke / brød ind i dit hjem, for din dør stod på klem / og jeg lagde mig på dit klinkegulv / så listede jeg langsomt hen til din seng / og regnen slog mod ruden / og din søvn var så sød, og du åndede tungt / og jeg løftede min hånd.« Nummeret beskriver det vanskelige ved at sige farvel til noget, man har kendt længe, og tekstens barnlige fortællemåde og lettere absurditet gør et fortærsket tema ømt og også smukt. Bedst er Mouritz og Hørslev, når der er overensstemmelse mellem teksternes suveræne poesi og musikkens finurlighed, og i mine øjne er de mest vellykkede numre også dem, der kombinerer både Hørslevs og Mouritz’ kejtede og charmerende vokaler. Så er duoen til gengæld også god.

Man skal høre sandheden fra børn og fulde folk, men måske er det i virkeligheden fra fulde børn, man skal høre sandheden. Pladen slutter med “Den eneste drøm”, der meget symptomatisk handler om at drikke sig fuld: »Ikke for noget. Noget for noget / nu er det vist min tur til at give / til at drikke mig selv under bordet, snikke snakke / det jeg prøver at sige”¦,« og sangen udvikler sig til gentagende at messe i børnesangstil »Vi sejler op ad åen / vi sejler mod strømmen / at tømme flasken / det er den eneste drøm.« I Mouritz/Hørslev Projektet mødes naivitet og kejtethed, alkohol og hverdagens små sandheder i duoens alteregoer: To fulde børn.

Udviklingen i Mouritz/Hørslev Projektet er gået fra et litterært til et mere musikalsk projekt, men spørgsmålet er, om duoen er stoppet op lidt før mål. Det er netop i spændingsfeltet mellem det litterære og det musikalske, duoen arbejder, men netop derfor er det også svært at forudsige, hvem pladen er henvendt til, og måske skal Mouritz/Hørslev udvikle deres projekt endnu mere, før symbiosen lykkes fuldstændigt.

★★★★½☆

Deltag i debat