Plader

Howl Baby Howl: Now the World Belongs to Us

Find attituden frem fra skabet, og sæt højttalerne på larm. Den danske rockduo Howl Baby Howl er tilbage, og det går ikke stille for sig.

Larm. Kaos. Lad os smadre hotelværelset og råbe. Tage tilbage til den gamle skole, dengang en rebel var ham med læderjakken, og smøger var noget, man røg – ikke noget, der slog én ihjel. Musikeren stod på slagmarken, guitaren var våbnet.

Der er ingen tvivl om, at Howl Baby Howl trækker på en gammel tradition. Når man gør det, skal det gøres ordentligt – og det gør bandet. Et nummer som singlen “There’s Is No Team in Fuck You” sprudler af energi og lyder ikke mindst pissegodt – her forstået sådan, at kunsten at lave trashet musik ikke er at mudre den til, for det kan enhver idiot. Kunststykket er at skabe bevidst kaos. At have kontrollen, så musikken lyder rå, men ikke som tilfældig guitarhammer.

Eller for at sige det med andre ord: Der findes så mange bands derude, der tror, at rockmusik handler om at skrue op for distortion og overdrive og så tappe sig op til stjernerne. Det er lige netop, hvad Howl Baby Howl ikke gør. Now the World Belongs to Us er som en sprudlende gryde med låg på; låget hopper og danser, men gryden koger ikke over og smadrer retten.

To mand står bag projektet, Silas Tinglef og Jeppe Brix. Så hvis du tror, de er danskere, så har du ret. Ikke at det er et (musikalsk) kvalitetsstempel, men det giver i hvert fald større mulighed for at opleve dem live, og det egner musikken sig til – hvis Howl Baby Howl altså vælger at stille med lidt mere end to mand.

Jeg ser ikke det store formål i at gennemgå numrene, for bandet er så altruistiske, at de har lagt hele menuen op på deres Myspace-side. Så der er ingen grund til du ikke smutter forbi og giver dem de 35 minutter, som de 10 numre løber op i.

Har du kun tid til et par numre, så sørg for at høre “Making History Is Over” pga. det rullende guitarriff og den førnævnte boblende energi. Sæt bagefter “Go-getter” på, da det er det nummer, der skiller sig mest ud med sine rolige og mediterende undertoner. Der er f.eks. fløjte med, hvilket man ikke umiddelbart vil forvente ud fra et par af pladens andre numre.

Howl Baby Howl er et alsidigt band, og hvert nummer har sit at byde på – selvfølgelig inden for genren, og med mindre du står af allerede dér, er der bestemt en energiindsprøjtning at hente hos Tinglef og Brix.

★★★★★☆

Om skribenten

Mads Simon Hestbech

 
Biografi:
Historien om musikken og mig starter som så mange andres med en far og en pladesamling. Den pladesamling indeholder bl.a. The Wall, A Whiter Shade of Pale, A Night at the Opera... listen fortsætter. Derudover blev jeg som seks-årig sat ned foran en klaverlærer, da jeg havde en tendens til at tæve på tangenterne i dagligstuens ældre model af slagsen, altså klaver, ikke lærer. Hvis jeg absolut skulle banke hæmningsløst på de hvide og sorte tangenter, kunne jeg lige så godt lære at gøre det ordentligt. Efter seks år med polske lærerinder og en søster, der bag lukkede døre hørte alt fra grungerock til 90'er-pop, besluttede jeg mig for at sparke klaverstolen væk og udskifte den med en six string, færre nodepapirer og flere armbevægelser. Interessen udviklede sig så senere over til den firestrengende, og jeg forsøger nu at vedligeholde min passion for begge instrumenter. Da jeg så samtidigt elsker at skrive, kulminerede det i en ansøgning til Undertoner.dk, der har givet mig mulighed for at videreformidle mine tanker om musik.
Ud over det læser jeg journalistisk på Danmarks Journalisthøjskole, hvor min praktiktid afsones på DRs kulturredaktion, hvor jeg bl.a. har lavet Smagsdommerne, "Musik i Virkeligheden" og Kulturnyt.
 
Fem favoritalbum:
Pink Floyd: Dark Side of the Moon
The Crooked Spoke: The One You Left Behind
The Decemberists: Crane Wife
Electric Light Orchestra: A New World Record
Tool: Lateralus

Skriv et svar

boeger