Koncerter

Roskilde Festival ’11: Kirsten & Marie, 27.06.11, Pavilion Junior

Skrevet af Mikkel Arre

Duoens folkpop var sød, charmerende og fint understøttet af velafbalancerede strygere. Vokalharmonierne var strålende, men kunne ikke helt skjule, at tvillingerne stadig mangler et par gode sange mere.

Fine arrangementer og teknisk dygtighed var ikke helt nok til at puste liv i Kirsten & Maries mindre velfungerende sange.

For knap 10 år siden dukkede Devendra Banhart og en række andre skæve folk-fornyere op og hyldede ellers glemte 60’er- og 70’er-sangerinder som Linda Perhacs, Vashti Bunyan og Shirley Collins. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at Kirsten & Marie havde gået og hygget sig i samme tidslomme som de damer. Deres yndige folk klinger i al fald mere af 1971 end af 2011 – og mere af engelske skove end af Brunshåb, Midtjylland.

Ganske passende var der også grønne grene på nodestativerne bag de to tvillinger. Til en start var de alene på scenen og leverede allerede med åbningsnummeret “Running” et glimrende eksempel på, hvad de gør imponerende godt: Over akustisk guitar og klokkespilsdryp vævede de 19-årige pigers vokaler sig ind mellem hinanden i yndefulde vokalharmonier. Skiftene fra afdæmpet til kraftfuld stemmeføring var ubesværede, bortset fra enkelte strejf af nervøs dirren.

Hvis de to var lidt anspændte, var det ikke så underligt. Der skal ofte en del til for at holde Roskilde-publikummet fast, men det gik glimrende gennem den første halvdel af koncerten. Efter et par numre føjede en percussionist og tre strygere sig til duoen og foldede et bagtæppe af blid melankoli ud bag de rene, kønne vokaler og de let snørklede sange.

Sammen med vokalharmonierne er Kirstens guitarfingerspil et af duoens helt store plusser. Det er præcist og ganske komplekst uden overhovedet at blive for meget. Det blev den let kejtede sødme til gengæld midtvejs. “Fjernsyn for dig”-faktoren nåede i al fald lige vel højt op, da den i forvejen børnesangs-mimende “My Dear” blev anledning til, at en patchworkklædt skabning med en malet papkasse på hovedet og æggebakker som ører trippede rundt på scenen i en slags tøvende dans.

Herefter fulgte et par sange, der trods de velafbalancerede, smagfulde strygerarrangementer satte en streg under, at duoen endnu ikke har et videre stort materiale at trække på. Selv de rygradsrislende tostemmige harmonier blev mindre effektfulde, i takt med at sangene flød sammen.
Men så gravede duoen en ny komposition frem, hvor strygerne og den uvant fremtrædende rytmebund gav en dynamik og spændvidde, som klædte duoen enormt godt. At den musikalske underlægning bevægede sig op og ned i intensitet, gav afveksling, så vokalharmonierne ikke var alene om at være i centrum.

Hvad enten det er i Midtjylland anno 2011 eller i en 70’er-tidslomme, at Kirsten & Marie henter inspiration, har tvillingerne fat i en sød og charmerende folk-sangskrivning: uspoleret, uskyldsren og ubesværet. Hvis de to så også kan finde vej til lidt større variation i deres melodier, kan deres kommende album blive ganske interessant.

★★★★☆☆

Deltag i debat