Plader

Björk: Biophilia

Skrevet af Zenia Menzer

Björks nyeste udspil er på mange måder et smukt og poetisk bekendtskab, selvom helhedsindtrykket trækkes en smule ned af de elektroniske passager, der bryder med pladens kongruens.

Björk har alle dage vist sig som en ukuelig autonom artist, nærmest ligegyldig hvad, hun har kastet sig ud i, og Biophilia er ikke nogen undtagelse. Den islandske mærkværdigheds ottende studiealbum er delvist produceret på en Ipad og vil, ud over at være tilgængelig på plade og cd, også blive udgivet som en række apps. Faktisk vil Biophilia være verdens første app-album, der er udgivet i samarbejde med Apple. Der vil foreligge apps, som passer til hvert nummer på pladen, hvilket giver lytteren mulighed for at ændre i sang-temaet – eller lave det helt om, så der opstår en ny sang. På den måde bliver skabelsen af Björks nye album delvist overdraget til lytteren, da vedkommende netop har muligheden for at manipulere og omstrukturere lyden efter behag.

Ud over at være progressiv i forhold til selve formen på udgivelsen er der noget nyskabende, legende og enormt fantasifuldt over de numre, Björk sætter i verden. Biophilia antager form af en skrøbelig styrke, der svæver frit mellem sansende stilhed og excentrisk electronica, som især lader sig høre på numre som ”Crystalline”, “Sacrifice” og ”Mutual Core”. Ens for samtlige tre numre er, at de starter stille for undervejs at inddrage små eksplosioner af elektroniske elementer. Personligt synes jeg, disse passager bryder for meget med numrenes oprindelige udgangspunkt og skaber en unødig uro, der ikke stemmer overens med resten af lydbilledet på Biophilia. Der findes egentlig elektronisk inspiration mange steder på pladen, som fungerer rigtig fint, fordi det skaber en mere rytmisk tilgang til numre, der ellers ville få et nærmest stillestående udtryk. Men når lyden bliver rave-lignende, forsvinder noget af den æstetik, Björk ellers har en fantastisk evne til at skabe. Overordnet bryder de hårde elektroniske indspark med den skønhed, der ellers indkapsler pladen, og det tynger desværre helhedsindtrykket. Dertil skal lægges “Dark Matter” og “Solstice”, der i deres alt for stille natur forsvinder på pladen og derfor forekommer ligegyldige. Numrene domineres af vokalharmonier og kor-arrangementer, men der sker for lidt på den instrumentale side til, at disse numre får gjort sig interessante.

Når det er sagt, skal der foreligge ros, for Biophilia er på mange måder en enestående præstation, der det meste ad vejen tryllebinder sine tilhørere. Björks lillepige-vokal modsvares af seriøsiteten og tyngden på den instrumentale side, og det er meget sansevækkende. Dette opleves specielt på “Virus”, der med sit klokkespil får tonerne til at danse i samklang med vokalen, som trods sin infantile tone har voksen poesi på hjerte: »Like a mushroom on a treetrunk / As the proteins transmutates / I knock on your skin / And I am in.«

Samtidig er meget af pladens kvalitet hængt op på Björks vokal, der i sig selv er et spændende instrument, da hun skifter mellem at tone den ned til netop at fremstå barneagtig og at blæse den op, så den viser sig mindst lige så bombastisk som nogle af de instrumentale stykker, der bliver kreeret. Det kan f.eks. høres på “Thunderbolt” og “Sacrifice”, der meget tydeligt præsenterer hendes karakteristiske stemme i forskellige volumener, så lytteren får både den lettere tilbageholdende og frembusende sangerinde.

Björk mestrer at skabe musik, der på én og samme tid er meget højtravende og enormt jordnær, hvilket hun ud over vokalen får kanaliseret ud gennem instrumenter såsom harpe, orgel og synthesizer. Det er ærgerligt, at den kantede elektroniske side til tider får for stort et overtag, fordi det skaber manglende kongruens på pladen som helhed. Det ændrer dog ikke på det faktum, at Biophilia antager form af en upoleret perle, der ved hver gennemlytning får mere og mere glans og gradvist stråler klarere og klarere.

★★★★½☆

3 kommentarer

  • Meget uenig med anmelderen. Det er de elektroniske elementer, der giver pladen den sitrende uro, der viser at Björk stadig indeholder en vis skaberkraft. Uden disse indslag ville albummet opleves som livløst, sterilt, ja nærmest akademisk distanceret. Hun mangler “blod og muskler” (som en afslørende pressemeddelelse, formulerede de op til udgivelsen), krop simpelthen, når musikken bliver for sfærisk, drømmende. Og da det melodiske råmateriale ikke længere er Björks force (som i 90erne) er hun nødt til at kompensere med de elektroniske kaskader, der gør sange som Crystalline og Mutual Core til klare højdepunkter. Det at sangene hvert øjeblik lyder som om de måske eksploderer i nye, voldsommere lyde, bibringer dem en spænding, foruden hvilken de ville være stivnede kreationer.

  • @Julian

    Jeg kan godt følge din tankegang, og jeg er delvist enig. For det meste af pladens vedkommende synes jeg, det fungerer rigtig godt med de elektroniske opbrud, men når lyden går hen og bliver for hård, kan jeg ikke rigtigt se helheden for Björks fragmenter af det, du kalder “skaberkraft”. Jeg synes netop, at én af forcerne ved Björk er, at hun viser, at hun kan skabe uden at gå på kompromis med sin lyd – og uden at tilrage sig electronica, der for mig virker påtaget. For mig ville Crystalline og Mutual Core stå som renere og smukkere numre uden electro, fordi de indeholder den form for dynamik og sfærisk skønhed, som Björk mestrer så flot.

  • Jeg synes bestemt ikke Björk går på kompromis med sin lyd på dette album – snarere tværtimod. Jeg synes hun får skabt et album med spor fra hendes tre seneste udgivelser, Volta, Medulla og Vespertine. Det er Björk nemlig rigtig god til – altså at bibeholde sin lyd og sit særpræg og alligevel at udvikle sig i en ny og eksperimenterende retning. Jeg synes ikke, hverken Crystalline eller Mutual Core er noget sted i nærheden af at blive uskønne ej heller virke påtagede, men hvis noget skulle pege dem i den retning, så ville det efter min mening være, hvis ikke de indeholdt de fantastiske lavaudbrud, som giver mig mulighed for at komme ud med al min energiske lykke eller frustration.

Deltag i debat