Nyheder

Larsen and Furious Jane drager på forårstour

Skrevet af Mia Ravn Bach

Det er snart tre år siden, at Larsen and Furious Jane har været på turné. Om et par måneder indtager bandet de danske landeveje og drager på forårstur.

Det er efterhånden længe siden, man har set noget til danske Larsen and Furious Jane på landets koncertsteder. For første gang i tre år drager den anmelderroste gruppe nu ud på de danske landeveje og giver sig dermed i kast med en mindre forårsturné.

Efter sigende vil de kommende koncerter primært indeholde numre fra bandets seneste udgivelse Dolly fra i fjor, men man må håbe, at der også bliver presset andre numre ind fra Larsen and Furious Janes efterhånden ti år lange karriere.

Tjek nedenfor, om Larsen and Furious Jane kommer forbi dit kvarter i løbet af foråret:

31/3: Odense (Leaves Festival)
13/4: Aarhus (Radar)
14/4: Horsens (Kulisselageret)
20/4: Esbjerg (Tobakken)
21/4: Aalborg (Studenterhuset)
28/4: København (Stengade)

Om skribenten

Mia Ravn Bach

Biografi

Min musikalske bagage fra barndommen er et broget mix af navne som David Bowie, The Cure, Radiohead, Talking Heads og Nirvana. Thom Yorkes musikalske univers har fra barnsben af været den største inspiration til en stadig stigende interesse og nysgerrighed efter at lytte til, lede efter og lære nyt som gammelt musik at kende.

At spæne hjem med en ny plade gemt i tasken, hoppe ellevild rundt til koncerter og trave diverse festivalpladser tynde er noget af det, jeg holder allermest af.

Skriv et svar